Lægetelefonen i knæ - Når man ikke kan komme igennem, bliver man bange
Solen skinner igennem i Nuuk.
Og det gør frustrationerne over lægetelefonen også.
De lange ventetider og manglende lægekontakt gør borgerne fortvivlede og villige til at dele deres personlige meninger.
Frederikke Silassen på 38 år er sundhedshjælper og har flere gange oplevet lange ventetider til lægetelefonen. Hun venter fortsat på en læge, selvom hun ringede for flere dage siden.
- De ville ringe dagen efter, men de ringede aldrig. Vi ringer ikke bare for at ringe. Vi beder om en læge, når vi har brug for det. De bør være mere imødekommende eller tage os alvorligt. Der er en grund til, at vi ringer til lægen, siger hun til KNR.
En kendt problematik
KNR kunne mandag afsløre, hvordan knap halvdelen af de patienter, der nogle dage ringer til lægetelefonen, aldrig hører tilbage. Det viste en aktindsigt, KNR har fået i data fra det grønlandske sundhedsvæsen.
55 årige Ole Lundblad arbejder på en trawler. Han lider af dårlig balance og svimmelhed. Han har også prøvet at ringe forgæves flere gange:
- Der er ikke noget svar. Jeg venter og venter, intet svar. Så prøver jeg at ringe igen dagen efter. Intet svar. De er langsomme, siger han.
Kenneth Thomsen på 60 år, som arbejder for Nuuk Outdoor, kender også alt for godt til de lange ventetider.
- Det er under al kritik. Det er sket op til flere gange, hvor lægen ville ringe senere på dagen, men hvor det ikke er sket. Så ringer man næste dag og får at vide, at de ringer senere på dagen. Og det skete fire dage i træk, forklarer han til KNR.
- Konsekvensen har tit og ofte, når man er på arbejde, været, at man har telefonen til at ligge ved siden af med højttaler på for at høre, hvor langt man er i køen. Så det er noget frustrerende. Nu er jeg jo ikke denne eneste, der sidder og ikke kan komme igennem, og jeg tænker, at selvom man har højttaler på, så er man jo ikke produktiv, så et eller andet sted har det da nogle konsekvenser tror jeg.
Hans tillid til sundhedsvæsnet er overordnet god men:
- Der er nogle ting, der skal forbedres. Blandt andet den her telefontid, siger han.
Da KNR spørger ind til, hvem der har ansvaret, svarer han:
- Det er så nemt at sige, hvem der er ansvarlig. Vi har da en kæmpe udfordring. Men jeg tror helt sikkert på, at det løser sig. Nu har jeg været her i 10 år efterhånden, og jeg kan se forbedringer på mange ting. Men det vigtigste er, at man har fokus på det hele tiden.
Svækket tillid til systemet
Jacobine Berthelsen er 64 år og førtidspensionist. Hun har haft en hjerneblødning og lider af ledgigt, astma og allergi.
- Jeg har ventet i fire dage. Det er for dårligt. Det er for meget. Jeg har skal have livsmedicin. Fire dage i træk har jeg ikke kunne komme igennem. Når man ikke kan komme igennem, bliver man bange, siger hun til KNR.
Hendes tillid til sundhedsvæsnet er snart brugt op:
- Jeg stoler ikke på dem. Så vil jeg hellere gøre det, når jeg er nede i Danmark. Der gør de det meget bedre end her.
Jacobine Berthelsen nævner selv, at manglen på fagpersonale har en betydning. Hun nævner også sin frustration over den store udskiftning i personalet:
- De er her kun i kort tid. Når man lige lærer dem at kende, så rejser de igen. Så tilliden er der sgu ikke.
KNR har spurgt ledende regionslæge i Sermersooq, Jesper Olesen, om, hvad man gør for at imødekomme borgernes frustration over lægetelefonernes lange ventetider:
- Vi er nødt til at gå i dialog, både med borgere og politikere. Hvad er det egentligt man kan forvente af vores sundhedsvæsen. Vi vil rigtig gerne hjælpe folk, men det er en udfordring, at vi er pressede og det erkender vi. Men det er ikke vores (ansatte på Dronning Ingrids Sundhedscenters) skyld, at det er svært at skaffe flere, siger han til KNR.
