Naalakkersuisut: Ingen ny information om pantsystem før til oktober

Naalakkersuisut skal bruge mere tid, før de er klar til at oplyse forbrugerne om, hvilke sodavand og øl, de kan købe og pante efter nytår.

Skrevet af Hanna Vestergaard Hviid

31. august 2023 15:25

I de sidste dage har kritikken haglet ned over naalakkersuisut, fordi ingen ved, hvad der skal ske, når et nyt pantsystem træder i kræft 1. januar.

Og vi må vente lidt endnu på at blive klogere.

I en pressemeddelelse skriver naalakkersuisut, at de først forventer at have en bekendtgørelse klar til 1. oktober. Altså om en måned.

- Vi er langt i udarbejdelsen af et grønlandsk retursystem, som jeg ser frem til præsentere for detailhandlen og landets forbrugere, siger Kalistat Lund (IA), naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

I bekendtgørelsen vil der stå, hvilke slags emballagetyper til drikkevarer, som vil indgå i det nye pantsystem. Altså, hvilke typer af dåser og flasker du kan hive ned af hylderne i det nye år.

Kalistat Lund oplyser, at de arbejder på at inkludere så mange emballagetyper, som muligt.

Den nye emballagelov

Inatsisartut har i efteråret 2022 pålagt Naalakkersuisut at ændre emballagebekendtgørelsen og returpantsystemet.

Ændringerne medfører at øl og sodavand fra 1. januar må sælges i flere størrelser end i dag og der vil kunne benyttes flere typer emballage end i dag.

Det blev samtidigt besluttet, at Naalakkersuisut skulle sørge for et returpantsystem, der kunne tage imod dåser, glasflasker og plastflasker.

Hård kritik fra detailhandlen

Detailhandlen var tidligere i denne uge ude med riven, da de rettede kritik mod naalakkersuisut for ikke at have det nye pantsystem klar endnu.

I en fælles pressemeddelelse sagde Brugseni og Pisiffik, at de blandt andet manglede svar på, hvem der helt konkret skal opkræve panten, og hvor meget pant, der er tale om, hvor emballagen skal sendes hen efter pantning, og hvordan butikkernes flaskeautomater skal blive klar til alt den nye emballage.

Læs ogsåIngen plan for det nye pantsystem: Butikkerne kræver handling nu og her

Og i går kunne KNR fortæller, at Esani, som skal udvikle det nye pantsystem, ikke kan nå at blive klar til 1. januar over hele landet. De mangler nemlig også information fra selvstyret.

I pressemeddelelsen forholder naalakkersuisut sig ikke til kritikken, men der står, at de forventer, at de nuværende pantmaskiner i nogle tilfælde kan benyttes fra årsskiftet.

Afgiften ændres ikke

Et andet kritikpunkt fra detailhandlen var, at politikerne vil beholde afgiften på 3,5 kroner for at indføre emballage af drikkevarer over 0,25 liter.

Ifølge Brugseni og Pisiffik vil det nemlig komme til at koste 125 millioner kroner i afgift, hvis forbrugerne drikker lige så meget øl og sodavand i 2024, som de gjorde sidste år.

Og de vil komme til at koste forbrugerne dyrt.

Læs ogsåEsani erkender: Kan ikke nå at rulle det nye pantsystem ud i hele landet

Det mener naalakkersuisut dog ikke. I pressemeddelelsen fremgår det, at afgiften vil forblive den samme fra 1. januar.

Blandt andet fordi det er vurderet, at det ikke vil påvirke priserne på produkterne.

- Denne vurdering understøttes af, at Nuuk Imeq har vurderet, at de ikke kan være konkurrencedygtige efter 1. januar 2024, på trods af at de ikke betaler emballageafgiften på 3,5 krone per enhed. Dette indikerer, at priserne næppe vil stige som følge af emballageafgiften, står der i pressemeddelelsen.

Penge til detailhandlen

Dog vil naalakkersuisut gerne holde detailhandlen fri fra store investeringer, når det nye returpantsystem skal indføres.

Derfor vil de bruge 5,5 millioner kroner på at købe nye pantcentraler, og i det nye finanslovsforslag for 2024 er der afsat yderligere 10 millioner kroner for at give det nye system en god start.

Hvorvidt disse penge skal bruges til at kompensere butikkerne for afgiften på indførsel af drikkevarer fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Derimod vil butikkerne blive påkrævet at betale en enhedsomkostning til administration af det nye pantsystem. Naalakkersuisut håber at kunne kompensere butikkerne for administrationsudgifterne.