En stemme på Inuit Ataqatigiit er en stemme på at stoppe Kuannersuit-projektet.

Så klar var meldingen fra formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), op til Inatsisartut-valget i 2021, som Inuit Ataqatigiit endte med at vinde.

Og kun otte måneder efter blev en ny uranlov indført.

En lov, der blev til en uløselig knude for mineselskabet Energy Transition Minerals, da projektet ikke kunne fortsætte, fordi det indeholder uran.

Af den grund har selskabet startet en voldgiftssag mod både Grønland og Danmark igennem en dansk voldgiftsret, og nu står sagen snart til at begynde.

Den sag kan ende med at skabe store problemer for naalakkersuisut, mener ekspert Poul Hauch Fenger, der har en baggrund som jurist i FN og EU:

- Det er absolut noget at være ængstelig overfor. Jeg ville være meget bekymret, hvis jeg var den grønlandske regering, siger han til KNR.

Hvis mineselskabet ender med at tabe voldgiftssagen, er det altså først der, at de kræver erstatning fra den danske og grønlandske stat – en erstatning, der kan løbe op på et tocifret milliardbeløb.

Bør være meget bekymret

Erstatningskravet, der kan ende med at blive en massiv mavepuster for den grønlandske økonomi, er dog ikke noget, som naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen, umiddelbart er nervøs for:

- Det forholder vi os ikke til, siden der kan være så mange ubekendte i forløbet. Det er ikke et scenarie, jeg umiddelbart kan forestille mig, siger hun til KNR.

Jørgen Hammeken Holm, departementschef for råstoffer, virker heller ikke til at være bekymret over sagen. Til Politiken siger han, at ’det ikke er noget, han ligger søvnløs over’.

Men den bekymringsløshed kan Poul Hauch Fenger ikke forstå:

- Jeg ville også være bekymret, hvis jeg var en af de jurister, der havde anbefalet naalakkersuisut til at vedtage det her nye stykke lovgivning. Nu bliver de jo mødt med det her kæmpestore erstatningskrav.

Lidt for belejlig lovgivning

Departementet mener, at de har en god sag, og at de har en god nok rygdækning i loven.

Men den tankegang kan ende med at blive en sten i skoen for naalakkersuisut ifølge Poul Hauch Fenger.

Han mener, at uranloven er lidt for belejlig i forhold til situationen i Kuannersuit. Og det er altså ikke godt, hvis voldgiftsretten er af samme overbevisning.

For hvis man ved en voldgift eller en domstol kan bevise, at der er tale om det, man kalder for singulær lovgivning – en enkeltsagslovgivning – der udelukkende er egnet til at regulere én person eller én virksomhed, så er det ulovlig lovgivning, forklarer han.

- Vi spørge os selv, om det er helt tilfældigt, at det her stykke lovgivning kommer lige nøjagtigt på det tidspunkt, hvor de politiske vinde i Grønland blæser, som de gør. Der må man bare kigge helt objektivt på det og sige, at det formentlig ikke er et tilfælde, siger Poul Hauch Fenger.

En gyser for fremtidige investorer

Sagen om Kuannersuit-projektet kan ende med at sprede sig som ringe i vandet, hvad angår fremtidens investorer i landet.

Den har nemlig skabt en usikker præcedens, og det kan skræmme ellers velvillige investorer væk, mener Poul Hauch Fenger:

- Det kan skræmme potentielle og store investorer væk fra Grønland, hvis det juridiske og politiske klima er af sådan en karakter, at man som virksomhed ikke kan stole på den lovgivning, man blev lovet.