Podcast: Industrigifte ender i østgrønlændernes kroppe

Vind og havstrømme fører store mængder miljøgifte til Østgrønland. Stofferne ophobes i både dyr og mennesker og kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.
Christian Sonne har flere gange været i Ittoqqortoormiit for i samarbejde med de lokale fangere at indsamle vævsprøver fra både isbjørne og sæler. Prøverne kan afsløre, hvor store koncentrationer af miljøgifte der er i fangstdyrene. Foto © : Privatfoto
12. marts 2026 13:55

Et hold af grønlandske og danske forskere og læger er i disse dage i Ittoqqortoormiit for at se nærmere på, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have for lokalbefolkningen at spise fangstdyr, der indeholder kemiske giftstoffer.

- Vi taler om PFAS, kviksølv, PCB og andre farlige kemikalier. Når de stoffer kommer ind i kroppen, har det konsekvenser. Fra Færøerne ved vi for eksempel, at personer med høje PFAS-niveauer i blodet har sværere ved at danne antistoffer, siger Christian Sonne, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Netop PFAS’ påvirkning af immunforsvaret er årsagen til, at forskere og læger nu undersøger forholdene i Ittoqqortoormiit. Hvis befolkningen her har et svagere antistofrespons, kan det betyde, at børn og voksne har brug for flere vaccinationer end andre.

- Det kan betyde, at én influenzavaccine eller coronavaccine om året ikke er nok. Måske skal børnevaccinationsprogrammet justeres for folk i Østgrønland. Vi ved det endnu ikke. Derfor laver vi det her studie, så sundhedsmyndighederne kan vurdere, om vaccineprogrammet skal tilpasses mennesker, der spiser mange havpattedyr, forklarer Christian Sonne.

Et dilemma

Der er to hovedforklaringer på, at befolkningen på Østkysten har høje niveauer af blandt andet PFAS i kroppen.

For det første spiller fangstdyr som sæler og isbjørne en central rolle i kosten. Samtidig fører vind- og havstrømme store mængder miljøgifte til netop dette område af Arktis.

- Det er et sandt dilemma. Man spiser nogle ekstremt sunde dyr, som mennesker har levet af i tusindvis af år, og som har gjort det muligt at overleve i Arktis. Men gennem industrialiseringen har resten af verden begyndt at producere miljøgifte, som ender i naturen i Arktis, siger Christian Sonne.

Scoresby Hammeken (Inuuta) har været fanger i mere end fyrre år. Han ved godt, at der giftstoffer i fangstdyrene, men har alligevel ikke tænkt sig at ændre sine kostvaner. Foto © : Privatfoto

I Ittoqqortoormiit har man allerede for flere år siden taget konsekvensen af den viden. I børnehaven Paarsisor har man i omkring ti år ikke serveret isbjørnekød. Det fortæller den daglige leder, Lone Madsen.

- Vi fik at vide, at hvis vi ville beskytte børnenes kønslige udvikling, burde vi stoppe med at servere den type mad, fordi den kunne have sundhedsskadelige virkninger. Det kunne påvirke deres muligheder for selv at få børn i fremtiden. Forældrene var ikke imod. De forstod, at det handlede om at beskytte deres børn, siger hun.

Vil du høre mere om forskernes fund af giftstoffer i fangstdyrene, og hvad det betyder for lokalbefolkningen, kan du lytte til episoden “Sælsuppe med et strejf af kemi”, som er det nyeste afsnit af podcastserien Viden fra verdens ende.

Afsnittet kan høres gratis på KNR.gl og i din foretrukne podcastapp.

Podcastserien er støttet af Carlsbergfondet og produceres på både grønlandsk og dansk.

Lyt til den her: Viden fra verdens ende - Sælsuppe med et strejf af kemi