Podcast: Forskere afslører sandheden om slædehunden

Forskningen i den grønlandske slædehund minder på mange måder om opklaringen af en kriminalsag. Spor er blevet indsamlet over flere år for at besvare et spørgsmål, der længe har delt forskere og fangere. Har slædehunde været krydset med polarulve?

På den ene side står Manumina Lund Jensen, ph.d. ved Ilisimatusarfik. Gennem interviews med fangere og folk i hundemiljøet har hun indsamlet førstehåndsberetninger om krydsninger mellem slædehunde og polarulve. Ifølge fortællingerne blev sådanne hybrider avlet for at give hundespandene mere vilde egenskaber, som var særligt nyttige til jagt.

- Jeg stødte på mange historier fra folk, der selv havde set og oplevet disse ulvehunde. Samtidig kunne jeg høre, at fortællingerne med tiden var begyndt at få karakter af myter. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge sagen til bunds, siger Manumina Lund Jensen.

DNA uden ulv

Skepsissen over for fortællingerne skyldes især genetiske undersøgelser. Her har forskerne endnu ikke fundet spor af polarulv i slædehundens arvemateriale. Mikkel Holger Stander Sinding, der er tilknyttet Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet, er blandt dem, der kender slædehundens genom bedst.

- Vi har analyseret DNA fra 120 slædehunde, og ikke én af dem viser tegn på ulv. De er genetisk set rigtig meget hund, siger han.

Modstridende resultater – fælles forklaring

Selvom de to forskeres resultater umiddelbart peger i hver sin retning, valgte de at samarbejde frem for at afvise hinandens konklusioner.

Resultatet er en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem den grønlandske slædehund og polarulven.

Manumina Lund Jensen har som led i sin forskning besøgt byer og bygder i både Nord-, Vest- og Østgrønland. De mange rejser har vist hende, at der kan være store regionale forskelle på, hvordan hundene og hundeslædekulturen tager sig ud. Foto © : Privatfoto

- DNA-prøverne taler deres tydelige sprog, men Manuminas forskning viser jo noget andet. Den mest sandsynlige forklaring er, at der har været krydsninger, men at hybriderne ikke er blevet avlet videre ind i den øvrige slædehundebestand, siger Mikkel Holger Stander Sinding.

Ifølge Manumina Lund Jensen er der en god forklaring på, hvorfor hybriderne ikke blev en del af slædehundepopulationen.

- Vi ved fra fangerne, der har haft sådanne hybrider, at de ofte var stærkt knyttet til enkelte mennesker, men også svære at kontrollere og mere aggressive, siger hun.

Mikkel Holger Stander Sinding supplerer:

- De kunne være gode jagthunde, men ikke gode slædehunde. Derfor blev det sandsynligvis aldrig til mere.

Samarbejde gav det fulde billede

Begge forskere peger på samarbejdet som afgørende for at nå frem til den samlede forståelse.

- Vores resultater fortæller to sider af den samme historie. Ja, der har været krydsninger mellem ulve og slædehunde. Men nej, det er ikke noget, der er blevet avlet videre på og har formet slædehunden, som vi kender den i dag. Det havde vi ikke kunnet se uden samarbejdet, siger Mikkel Holger Stander Sinding.

Vil du høre mere om forskernes fund om den grønlandske slædehund og hundeslædekulturen, kan du lytte til episoden “Slædehundenes hemmelighed”, det nyeste afsnit af podcastserien Viden fra verdens ende. Afsnittet kan høres gratis på KNR.gl og i din foretrukne podcastapp.

Podcastserien er støttet af Carlsbergfondet og produceres på både grønlandsk og dansk.