Naalakkersuisut bakker op om millionerstatning i spiralsagen
67 kvinder fra spiralsagen kræver 300.000 kroner hver i erstatning fra den danske stat for brud på deres menneskerettigheder.
Det oplyste deres advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater søndag til KNR. Det er et samlet erstatningskrav på 20,1 millioner kroner.
I Selvstyretårnet i Nuuk bakker naalakkersuisut op om erstatningskravet.
- Jeg har stor medlidenhed med de berørte kvinder.
- Vi vil selvfølgelig hjælpe kvinderne på den måde, vi kan, siger naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain (IA).
Spiralsagen handler om de tusindvis af spiraler, som grønlandske piger og kvinder fik opsat i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningsvæksten i Grønland. Den historie dækkede DR sidste år.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke stille op til interview om, hvordan den danske regering forholder sig til erstatningskravet. I stedet skriver hun:
- Det er en dybt ulykkelig sag, og kvindernes historier gør et stort indtryk på mig. Det er vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvad der er foregået, og derfor er et forskerhold i øjeblikket i gang med en uvildig udredning.
En undersøgelseskommission er nu i gang med at kulegrave sagen, som er et samarbejde mellem naalakkersuisut og den danske regering. Udredningen skal afleveres i 2025.
Vil ikke vente på udredning
Naalakkersuisut bakker op om erstatningskravet ved at sørge for, at de berørte kvinder får udleveret den information fra Landslægeembedet, som er nødvendig for deres sag, fortæller Agathe Fontain.
Men mere sker der ikke, før den igangværende udredning er klar, mener hun.
Agathe Fontain, vil naalakkersuisut kræve, at den danske regering imødekommer erstatningskravet?
- Udredningen er i første omgang nødt til at være afsluttet. Derefter kan vi få et velbegrundet grundlag for en diskussion og tage sagen videre i Naalakkersuisut, siger Agathe Fontain.
Ifølge Naja Lyberth, der er talsperson for de berørte kvinder fra spiralsagen, kan de ikke vente på udredningen, før de kræver erstatning. Flere af de berørte kvinder er i dag omkring 80 år, og derfor er det vigtigt, at sagen igangsættes nu, siger hun.
- Erstatningskravet er en kompensation for den lidelse, vi måtte igennem. Vi har mange fysiske og psykiske eftervirkninger. For mange af os var det en torturlignende oplevelse, sagde hun søndag til KNR.
Det er fjerde gang i historien, at der kommer et erstatningskrav til den danske regering fra Grønland.