Mindst 15 kvinder her i landet har fået ufrivilligt prævention, efter at Grønland overtog sundhedsområdet efter Danmark i januar 1992.

Det viser en ny redegørelse om spiralsagen, som Landslægeembedet netop har offentliggjort. Og i det notat har kvinder også indberettet om ufrivillig præventionsbehandling i senere tid.

- Kvinderne er nu i gang med at få behandlet deres klagesager. Det kan meget vel ende med erstatningssager, men vi ved det ikke endnu, siger naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling Naaja H. Nathanielsen (IA).

Naaja H. Nathanielsen overtog ansvaret for spiralsagen i januar. Hun fortæller fortsat, at hun endnu ikke kan sige noget om, hvorvidt sagerne kommer til at have konsekvenser for de læger, der stod bag.

Tilbage i december 2022 opfordrede den daværende naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), kvinder til at indberetter sager om ufrivillig prævention i senere tid. Det skete efter, at BBC bragte en historie om, at flere kvinder havde oplevet lige præcis det. 

Og det er de sager, der nu bliver behandlet i Landslægeembedet.

Ender måske – måske ikke – med undersøgelse

Organisationer som Rådet for Menneskerettigheder, ICC og FN har tidligere anbefalet at også perioden efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet skal undersøges i en udredning.

Naaja H. Nathanielsen, kommer I til at foretage en uvildig udredning af perioden efter 1992?

- Nu kan man sige, at Landslægeembedet jo ikke er underlagt politisk indblanding. Vi er startet med at kigge på de sager, vi har, og landslægen har kigget på journalerne og lavet en grundig undersøgelse.

Men er der ikke også en mulighed for, at nogle kvinder simpelthen ikke har fået denne her nyhed fra 2022, om, at man kan indberette det, hvis man har fået prævention uden samtykke i senere tid?

- Jo, og det har vi også tænkt os at dykke ned i ved at se på, om der er steder, hvor der ikke er kommet henvendelser fra. Eksempelvis kan vi se, at der ikke har været nogen indberetning fra Østgrønland, og det har vi tænkt os at tage hånd om ved at sikre, at den information nu er kommet frem til det rette sted.

- Det er min klare overbevisning, at vi kommer til at skulle tale om det her længe, og vi kommer til også at høre om sager løbende. Vi har ingen interesse i fra naalakkersuisuts side at lukke den her sag. Vi har en interesse i at få alting afdækket, siger hun.

Hvorfor vil naalakkersuisut så ikke iværksætte en større undersøgelse af de sager, vi selv har ansvaret for efter 1992?

- Det kan sagtens være, at det er det, vi ender med. Det tager vi stilling til løbende. Så det er ikke en afvisning. Det kan sagtens være, at der kommer yderligere tiltag i den retning, siger Naaja H. Nathanielsen.

Sagerne, som Landslægeembedet fremlægger, er fordelt over hele landet og har fundet sted mellem 1993 og helt frem til 2014. Landslægeembedet har tidligere meldt ud, at en af sagerne foregik i 1990'erne, mens resten fandt sted i 00'erne.

I 13 ud af de 15 sager har kvinderne fået prævention uden samtykke i forbindelse med kirurgiske aborter.

Et levn fra spiralskandalen

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det en meget ærgerlig sag.

Men set i lyset af spiralsagen er hun ikke overrasket over de nyere sager.

Spiralsagen handler om, hvordan tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiral i 1960'erne og 70'erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

- Det vil have været mærkeligt, hvis en tilgang om at opsætte prævention i kvinder uden samtykke helt var forsvundet ved en enkelt dato. Så det er egentlig meget forventeligt, at der er sager efter 1992, og selvfølgelig meget ærgerligt, siger Naaja H. Nathanielsen.

Nu siger du, at de senere sager kan være et levn fra de systematiske spiraloplægninger, som den danske stat iværksatte. Men hvem har det politiske ansvar for, at nogle kvinder har fået prævention uden samtykke efter 1992?

- Politisk set bliver man nødt til at forholde sig til de sager, der er kommet. Jeg vil ikke stå her og pege fingre mod enkelte naalakkersuisut gennem tiden eller koalitioner.

- Jeg må konstatere, at en krænkende praksis har været videreført også efter, at vi har overtaget sundhedsområdet, og det er det, vi gerne vil have frem i lyset nu, siger nu.

KNR har forsøgt at få et interview med naalakkersuisut om sagerne siden oktober 2023. Mener du, at naalakkersuisut har reageret hurtigt nok på sagerne?

- Vi har hele tiden reageret og handlet og været i dialog med forskellige parter. Så kan det sagtens være, at vi ikke har været skarpe nok til at have en dialog udadtil, så det skal jeg selvfølgelig beklage, siger hun.