Nyere sager om ufrivillig prævention er til debat hos naalakkersuisut
Spiralskandalen er igen højt på den politiske dagsorden i naalakkersuisut.
Departement for Sundhed oplyser til KNR, at der er "politiske drøftelser" i gang om, at flere kvinder også har oplevet at få prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Og det er nyt. For indtil nu har udredningen om spiralskandalen kun handlet om "de gamle" spiralsager - altså dem, der foregik i 1960'erne og 1970'erne, hvor Grønland var et dansk amt.
Ifølge departementet er en rapport fra Landslægeembedet om de nyere sager lige nu er til orientering hos naalakkersuisut. Derefter vil der blive taget en endelig politisk stilling til sagen, oplyser de.
Derudover har Departementet for Sundhed i både efteråret og tidligere på måneden rakt ud til ICC og Rådet for Menneskerettigheder for at høre deres anbefalinger til ændringer i den igangværende spiraludredning. Det bekræfter de to organisationer til KNR. De arbejder nemlig begge to for, at sager efter 1992 også skal udredes.
- Det er mit indtryk, at der er forståelse for vores pointer. Men vi har endnu ikke fået svar på, om vores forslag bliver fulgt, siger Sara Olsvig, der er formand for ICC.
Flere fik prævention uden samtykke
Ifølge Qivioq Løvstrøm, forperson for Rådet for Menneskerettigheder, var det vigtigt endnu engang at understrege over for naalakkersuisut, at de nyere sager bør undersøges i en uvildig udredning.
- Det har været vigtigt for os at sige, at det vigtigste i denne sag ikke er, hvem der skal peges fingre af. Det handler om, at udredningen bør tage udgangspunkt i menneskerettighederne, og at de personer, der har oplevet de her krænkelser, bliver anset som de vigtigste i arbejdet, siger Qivioq Løvstrøm og tilføjer, at man fortsat afventer, hvad næste skridt er fra Naalakkersuisut.
Samme budskab har Demokraatits Bjørk Lange Olsen.
Han oplyser til KNR, at Sundhedsudvalget i Inatsisartut tilbage i efteråret er blevet orienteret om Landslægeembedets undersøgelse af de senere sager. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.
- Der var en tydelig stemning på mødet af, at vi har en fælles forståelse for, at de her sager skal betragtes med stor alvor, siger Bjørk Lange Olsen, der på daværende tidspunkt var fungerende næstformand i Sundhedsudvalget.
Tidligere naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), afviste i marts 2022 at udvide tidshorisonten for den igangværende udredning. Siden da har IA's Agathe Fontain overtaget ansvaret som naalakkersuisoq for sundhed.
Man bør gå i gang med det samme
Samtidig ønsker både ICC og Rådet for Menneskerettigheder, at fokus på menneskerettigheder bliver en del af den igangværende spiraludredning.
Det betyder, at udredningen også undersøger, hvilke former for menneskerettigheder, der er blevet brudt, ved at inkludere de forskellige konventioner, der også tilbage i 1960’erne og 70’erne sikrede menneskerettigheder.
Og det var det budskab, Sara Olsvig kom til mødebordet med.
- Det mener jeg er ekstremt vigtigt, fordi det her handler om mennesker, som er dybt, dybt berørte af de praksisser, der har været, siger Sara Olsvig.
Spiraludredningen er igangsat i fællesskab mellem naalakkersuisut og den danske regering.
Den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (Venstre), har afvist, at fokus på menneskerettigheder skal være en del af den igangværende udredning. Det gjorde hun i et svar til IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz, der har stillet spørgsmål til ministeren om sagen.
KNR har siden oktober måned sidste år efterspurgt et interview med Agathe Fontain om sagerne. Vi vil gerne høre, hvordan naalakkersuisut står stillet i forhold til de nyere sager og kravet om ændringer i kommissoriet til spiraludredningen, men vi har endnu ikke fået et interview.
