Efter et halvt års venten gik et forskerhold i maj i gang med en uvildig undersøgelse af spiralsagen. Torsdag aften satte de på et borgermøde i Nuuk ord på, hvordan de vil gribe arbejdet an.

Forskerholdet vil blandt andet indsamle beretninger fra berørte kvinder og gennemgå historiske dokumenter og kildemateriale i sagen. Men ifølge ICC er det ikke helt nok.

Undersøgelsen bør nemlig også have fokus på, hvilke menneskerettigheder, der er blevet overtrådt. Både for de enkelte individer i sagen, men også samlet for grønlænderne.

Det fortæller formand i ICC, Sara Olsvig:

- Det er hele det her spørgsmål om, hvor systematisk og omfattende det har været, og hvad hensigten har været kollektivt set. Som vi hører fra både Landslægeembedet og i medierne, så var det her en stor og kollektiv ting. Så det at få fokus på både de individuelle og de kollektive rettigheder, synes vi, der mangler.

Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, har ICC lavet et fælles debatindlæg med deres kritik. Også her efterlyser de mere fokus på de kollektive rettigheder.  

- Af de foreløbige afdækninger fremgår det, at statens formål var at nedbringe fødselstallet. Den direkte kollektive effekt har dermed været et færre antal grønlandske borgere, end der ville have været, hvis ikke den såkaldte spiralkampagne var sat i værk. Konsekvenserne af, at tiltaget også var en kollektiv menneskerettighedskrænkelse, bør derfor være et fuldt ud integreret fokus i den igangsatte afdækning, skriver de.

Viden om menneskerettigheder bør inkluderes

Sara Olsvig mener samtidig, at forskerholdet bag den uvildige undersøgelse ikke kun skal afdække sagen, men også informere om kvindernes rettigheder. For det er der et behov for, forklarer hun.

- Sideløbende med at man indsamler data og vidnesbyrd, bør man også levere en form for information om hvilke menneskerettigheder, der er blevet brudt. For man kan jo høre på rigtig mange af de her kvinder, at de har en kraftig følelse af, at deres menneskerettigheder er overtrådt, siger hun.

Til det kan forskerholdet trække på flere af de institutioner, der arbejder med netop menneskerettigheder, mener Sara Olsvig.

- For eksempel opererer både Rådet for Menneskerettigheder, ICC og Dansk Institut for Menneskerettigheder ofte med at lave fakta-ark om menneskeretslige problematikker i sådanne sager.

Sara Olsvig oplyser samtidig, at ICC, MIO og Rådet for Menneskerettigheder ser frem til at mødes med Selvstyrets embedsfolk vedrørende udredningen.

Arbejdet går i gang

Efter planen skal den uvildige undersøgelse ligge færdig i 2025.

Forskerholdet skal blandt andet lave en udredning af de forløb, hvor unge kvinder har fået sat spiraler op mod deres vilje før 1992, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet. Som et led i arbejdet kommer forskerne til at rejse rundt i Grønland i løbet af året og starten af næste år for at møde kvinderne og få deres beretninger.

Indtil nu har det været landslægen, der har modtaget beretninger om spiralsagen, men fra 2. oktober kan man kontakte forskerholdet direkte.

2024 skal gå med analysearbejde af sagerne.

Det blev på borgermødet i Nuuk gjort klart, at udredningen ikke kan dømme i sagen, men kun belyse, hvad der er sket.