Først fik de lov. Så fik de ikke lov alligevel. Men nu kan forskerne igen trykke på startknappen i udredningen om spiralsagen - i hvert fald delvist.

I foråret fik de nemlig afslag på at få udleveret materiale om kvinderne i sagen af Grønlands Sundhedsledelse. Det skete på grund af borgernes privatliv og personoplysninger. Men nu kan en del af arbejdet fortsætte alligevel. 

Det siger Naaja Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, til KNR.

- Man har fundet frem til en løsning, hvor forskergruppen har fået adgang til de områder, hvor der er journaler. Og de har kunne affotografere omfanget af det materiale, der er, sådan at de kan få en idé om, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring, siger hun.

Helt konkret betyder det, at forskerne kan fotografere arkivkasser og omfanget af journaler. På den måde kan de få et overblik over, hvor meget materiale, der findes i sagen. 

Men de får stadig ikke tilladelse til at åbne og læse kvindernes journaler. Det vil være i strid med reglerne om beskyttelse af personfølsomme oplysninger, siger Naaja H. Nathanielsen, der er naalakkersuisuts talsperson i spiralsagen.

- Det er selvfølgelig op til forskergruppen, om de ønsker mere information. I det tilfælde regner jeg med, at de vender tilbage til os, men vi har ikke hørt noget endnu. Så lige nu er problemet løst, siger hun.

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det sundhedsledelsen, der har nægtet forskerne adgang journalerne, fordi de der kan læse kvindernes sundhedsoplysninger. 

Tilbage i juli udsendte Departementet for Sundhed en pressemeddelelse, hvor de skrev:

- Udfordringen består konkret i, at sundhedsvæsenet ikke på lovlig vis kan imødekomme ønsket om ubegrænset adgang til alle borgeres patientjournaler med henblik på en gennemgang. I praksis vil det betyde, at der gives adgang til meget personlige oplysninger om enhver borger født før 1992 uden borgernes samtykke.

Ingen intentioner om at stå i vejen

Forskningsleder i spiraludredningen, Tenna Jensen, bekræfter, at forskerne har fået adgang til dele af materialet.

- Vi har via Grønlands Nationalarkiv fået adgang til dele af det materiale, som vi har søgt om adgang til. Vi er for nuværende i gang med at lave ansøgninger til sundhedsledelsen på det sidste materiale, skriver hun i et skriftligt svar.

Ifølge Grønlands Sundhedsledelse har sundhedsvæsenet givet forskergruppen adgang til at fotografere omfanget af materiale, så forskergruppen kan lave en konkret anmodning om aktindsigt på det, de er interesseret i.

- Adgang til personfølsomme data, som patientjournaler, kræver som udgangspunkt samtykke fra patienten, skriver sundhedsledelsen i et skriftligt svar.

KNR vil gerne have interviewet Tenna Jensen om den aktuelle situation i udredningsarbejdet, men hun har ikke mulighed for at stille op til interview. 

Vi vil gerne have spurgt Tenna Jensen om, hvordan forskerne kan undersøge, hvorfor og hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 70'erne fik opsat spiraler, når de ikke må læse kvindernes journaler.

Spiraludredningen blev sat i gang i maj 2023. Forskerholdet skal blandt andet undersøge danske myndigheders strategi bag de tusindvis af spiraler, som grønlandske piger og kvinder fik opsat i 1960'erne og 70'erne. Nogle af pigerne var ned til 12 år, da de fik opsat en spiral. Flere af kvinderne har senere taget bladet for munden og fortalt, at det skete uden samtykke.

Udredningen forventes færdig i september 2025.

En udredning, der er ekstremt vigtig for det grønlandske samfund, mener Naaja H. Nathanielsen.

- Vi har ikke nogen intentioner om at stå i vejen for forskningsgruppens arbejde. Men vi er selvfølgelig forpligtet til at passe på folks personfølsomme oplysninger, så det har været vigtigt for os at finde en vej, så vi både kan hjælpe forskergruppen og passe på folks personfølsomme oplysninger, siger hun.