MIO er kritiske overfor ny folkeskolereform
Lige inden en ny stor folkeskolereform skal færdigbehandles i Inatsisartut, har MIO valgt at sende et åbent brev med en advarsel til politikerne.
- Spørgsmålet er, om de foreslåede ændringer bygger på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, skriver børnerettighedsinstitutionen i det åbne brev til naalakkersuisut og Inatsisartut.
En del af den nye folkeskolereform handler om, at der skal være færre fag i de yngste klasser. Derudover skal man vente med dansk- og engelskundervisning til 4. klasse for at styrke grønlandsk som modersmål, og så skal der være mere erhvervsrettede aktiviteter for de ældre elever.
MIO mener dog ikke, at de tre forslag bygger på et stærkt nok fagligt grundlag.
- Før omfattende ændringer gennemføres, bør det derfor være belyst, hvordan de vil påvirke børns læring, trivsel, udvikling og fremtidige muligheder. Samtidig bør det kunne sandsynliggøres, at ændringerne er til barnets bedste, skriver MIO.
Sprogdebat på forfejlet grundlag
Det er grundlæggende en god ting, at undervisningen i grønlandsk som modersmål styrkes, ifølge MIO.
De er dog skeptiske overfor, at man ved at vente med fremmedsprog som dansk og engelsk til 4. klasse styrker elevernes evner til at lære sprog.
Den nye folkeskolereform henviser blandt andet til en undersøgelse fra Island, hvor børn, der tidligt var blevet introduceret til dansk, ikke havde styrket sprogkompetencerne.
- Denne erfaring er vigtig, men den kan ikke i sig selv bruges som argument for, at resultaterne automatisk bliver bedre, hvis undervisningen begynder senere, skriver MIO:
- Rapporten beskriver nemlig også, at mangel på kvalificerede lærere og egnede læremidler var medvirkende til, at et forsøg med tidligere danskundervisning i Island ikke nåede sine mål.
MIO mener også, at det er vigtigt, at børn i dag lærer dansk, da hverken erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser i dag kan gennemføres kun på grønlandsk.
- Hvis uddannelserne fortsat kræver dansk, må myndighederne sikre, at børn får de nødvendige danskkundskaber i folkeskolen, skriver MIO:
- Ønsker man på et tidspunkt mere gennemgribende sproglige ændringer, må der samtidig foreligge en realistisk og troværdig plan for, hvordan resten af uddannelsessystemet kan modtage og uddanne unge på grønlandsk eller engelsk.
Problemer med færre skoledage
Børnerettighedsinstitutionen er også bekymret for den del af det nye forslag, der handler om, at der skal være færre timer på de yngste trin.
- MIO savner en undersøgelse af, om færre skoledage vil være til barnets bedste, skriver institutionen.
MIO mener, at man bør kende til konsekvenserne, inden man ændrer på noget, som kan påvirke elevernes trivsel til det værre:
- For mange børn giver skolen mere end undervisning. Den giver også fællesskab, stabile relationer til voksne, struktur i hverdagen og mulighed for deltagelse. Et kortere skoleår er derfor en ændring, der kan få betydning for børns hverdag, læring, trivsel og udvikling.
I den nye folkeskolereform vil man reducere antallet af skoledage til mellem 180 og 200 skoledage for 1. til 3. klasse. Her har børnene før haft mellem 200 og 240 skoledage.
Debatten om færre fag og timer skygger, ifølge MIO, for en langt vigtigere diskussion om kvaliteten af den grønlandske folkeskole:
- For hvad hjælper det at ændre fagstrukturen, hvis der fortsat mangler kvalificerede lærere? Hvad hjælper det at flytte rundt på timetallene, hvis undervisningens kvalitet fortsat varierer betydeligt mellem skoler?
Børn skal høres
En del af den nye folkeskolelov handler også om, at man vil gøre skolegangen mere praksisnær med flere erhvervsorienterede forløb, erhvervsklasser og juniormesterlære.
MIO savner også her en redegørelse for, hvad det kan få af konsekvenser for børnenes læring og trivsel.
FN’s børnerettighedskonvention tilsiger også, at børn skal høres i sager der vedrøre dem selv.
- Derfor bør de inddrages reelt og systematisk i udviklingen af folkeskolen, så deres perspektiver bliver en del af beslutningsgrundlaget, før ændringerne vedtages, skriver MIO.
Det mener MIO ikke, at børnene er blevet i forbindelse med den nye folkeskolereform.
Den nye folkeskolereform blev førstebehandlet ved Forårssamlingen og skal anden- og tredjebehandles i starten af november.
