Ny skolereform skal sikre langt færre fag i de yngste klassetrin

Alt for mange fag, alt for få lærere og en folkeskole, der er uansvarlig. Sådan lyder naalakkersuisoq for Børn, Unge og Uddannelse Nivi Olsens (D) dom over skolen, som vi kender den i dag.

Derfor har naalakkersuisut lagt op til en omfattende omstrukturering af folkeskolen. Lovforslaget har netop været i høring frem til onsdag i sidste uge.

Når børnene i dag starter i skole, står der 13 forskellige fag på skoleskemaet. Det er alt, alt for mange, mener Nivi Olsen.

I stedet er der lagt op til, at børnene i 1. til 3. klasse fremover kun skal have fem fag.

- Det nytter ikke, at vi starter med så mange forskellige fag i de små klasser. Der er blandt andet derfor, vi har taget pusten fra lærerne. Vi har ikke været gode til at strukturere folkeskolen, siger Nivi Olsen med henblik på den store lærermangel. 

Nogle af de fag, der er lagt op til at stryge i de første klasser, er blandt andet samfundsfag, historie, religion og filosofi.

- Tænk at et 6-årigt barn kommer i skole og har så mange fag inklusiv filosofi. Det er uansvarligt, og derfor lægger vi op til, at man max skal have fem fag. Det bliver godt, siger Nivi Olsen.

Fjerner dansk i de små klasser

Samtidig er der med den nye lov også lagt op til at man stryger dansk fra skoleskemaet i de små klasser.

I dag står der både grønlandsk og dansk på skemaet fra 1. klasse. Men ifølge lovforslaget skal dansk fremover først introduceres i 4. klasse sammen med engelsk. 

I bemærkningen til lovforslaget henviser naalakkersuisut til international forskning, der viser, at hvis man er stærk i sit modersmål, understøtter det til tilegnelsen af andre sprog.

Ifølge Nivi Olsen viser tallene, at unge i dag ikke er gode nok til grønlandsk, når de går ud af folkeskolen. Derfor skal der være mulighed for mere fordybelse i grønlandsk, inden børnene bliver introduceret til andre sprog.

- Vi skal satse højt på grønlandsk og værne om vores sprog, som er meget, meget lille i den globale verden. Hvis vi ikke gør noget politisk for at styrke vores eget sprog, bliver vi ikke gode til andre sprog.

Forslaget om fjerne dansk fra skoleskemaet i de små klasser har blandt andet skabt kritik fra formanden for Grønlandsk Erhverv, Christian Kjeldsen. Det skyldes, at man har behov for danskkundskaber for at komme igennem gymnasiet og erhvervsuddannelser, siger han over for Sermitsiaq og DR.

En samlet forskningsgruppe ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik siger over for DR, at forskningen også viser, at jo flere sprog børnene lærer, des bedre mulighed har de for at klare sig senere hen. 

Nivi Olsen anerkender forskningen og er åben over for at lytte til kritikken, siger hun, men tilføjer igen, at det nødvendigt, at børnene bliver bedre til grønlandsk.

Hun fortsætter:

- Essensen i det her er, at vi skal have dybdegående kendskab til grønlandsk. Det får børnene ikke, når man siger, at vi lige tager en time på grønlandsk og en time på dansk. Rationalet skal være i, hvor svært det må være for en 6-årig at komme i skole og så lærer en time af lidt af hvert. Det skal vi gøre noget ved.

Engelsk er fremtiden

Samtidig bør folkeskolen fremover vægte engelsk over dansk, siger naalakkersuisoq fortsat.

- Det er nødvendigt, hvis vi som land skal være stærkere end i dag, handle med vores ressourcer og agerer internationalt. Det kan vi ikke gøre ved at snakke dansk, men engelsk. Når business (handel, red.) foregår på engelsk, skal vi også være bedre til engelsk generelt. Dansk er et meget, meget lille sprog, og det er ikke det, vi kan bruge i fremtiden.

I dag uddanner cirka 30 procent af grønlandske unge sig i udlandet.

Størstedelen af de unge, der tager uddannelse i udlandet, rejser til Danmark. I 2024 var der 145 fra Grønland, der søgte ind på en uddannelse i Danmark. Antallet har været stigende gennem årene, skriver mediet Udannelsesmonitor. 

Alligevel rokker det ikke ved Nivi Olsens overbevisning.

- Jeg har talt med danske ministre, der også siger, at flere og flere uddannelsessteder i Danmark foregår på engelsk, siger Nivi Olsen og fortsætter:

- Så at man siger, at man skal kunne tale dansk for at tage en uddannelse i Danmark, det er ikke helt rigtigt. Mange af lærebøgerne foregår også på engelsk. Vi får simpelthen flere muligheder, hvis vi kan godt engelsk.

Halter efter med vores egen identitet

Et andet element i den store omlægning af folkeskolen er, at grønlandsk kultur og identitet skal spille en større rolle i skolen.

Med andre ord skal skolen fokusere mere på nationbuilding (nationopbygning, red.), som det står i lovforslaget. Det betyder, at der skal større fokus på national identitet og samhørighed.

- Vi halter efter med at fremme vores egen identitet i folkeskolen. Hvor mange af eleverne kan eksempelvis vores nationalsang, spørger Nivi Olsen retorisk og fortsætter:

- Det synes jeg, at folkeskolen skal være med til at løfte i langt højere grad end i dag. Jeg drømmer om at se vores børn stolt synge vores nationalsang, når de er færdige med folkeskolen. Vi skal styrke vores identitet og til det hører også sproget. Vi er stolte grønlændere, og det skal vi dyrke for at skabe nogle robuste og stærke børn, afslutter hun.

Nationalbuilding er ikke kommet på skoleskemaet som et egentligt fag, men skal indgå som element i alle fag, lyder det fortsat i lovforslaget.

Lovforslaget skal debatteres i Inatsisartut til forårssamlingen.