Inatsisartut vedtager omdebatteret skolereform
Tirsdag vedtog Inatsisartut enstemmigt en ny folkeskolelov, der ændrer markant på undervisningen i landets folkeskoler.
I dag har eleverne i 1. til 3. klasse blandt andet grønlandsk, dansk, samfundsfag, historie, religion, filosofi, matematik, naturfag, personlig udvikling, kunst og idræt på skoleskemaet. Derudover indgår musik, håndværk og design i tværfaglige forløb.
Med den nye lov fjernes dansk og engelsk imidlertid som egentlige skolefag i de første tre klassetrin. Undervisningen i de to sprog begynder nu først i 4. klasse.
Til gengæld skal der bruges mere tid på grønlandsk og matematik.
Formålet er at styrke de yngste elevers færdigheder i grønlandsk – både mundtligt og skriftligt – samt deres evner inden for matematik.
Samtidig forkortes skoleåret for elever i 1. til 3. klasse.
Hvor de hidtil har haft mellem 200 og 240 skoledage om året, bliver det fremover mellem 180 og 200 dage.
Ifølge politikerne skal færre timer og fag give mere ro og plads til fordybelse i undervisningen og dermed øge kvaliteten og trivslen blandt eleverne.
Møder kritik fra flere sider
Den nye folkeskolelov har mødt heftig kritik fra børnerettighedsinstitutionen MIO, skoleforskere og erhvervslivet.
MIO advarer om, at færre skoledage kan ramme sårbare børn, som har brug for skolens faste rammer og fællesskab.
Både MIO og forskere efterlyser samtidig dokumentation for, at det gavner eleverne at udskyde den egentlige undervisning i dansk og engelsk.
Kritikerne fremhæver desuden, at dansk fortsat er vigtigt for børn, der senere vil tage en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Mange uddannelser udbydes nemlig ikke på grønlandsk.
MIO stiller også spørgsmålstegn ved, om reformen vil forbedre folkeskolen, så længe der mangler kvalificerede lærere.
Endelig kritiserer organisationen, at børnene ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i arbejdet med den nye folkeskolelov.
Ud over ændringerne for de yngste elever giver loven mulighed for at oprette erhvervsklasser i 9. og 10. klasse. Formålet er at styrke samarbejdet mellem folkeskolen, erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
Den nye lov træder i kraft 1. august 2027, mens ændringerne for de yngste klassetrin først gælder fra skoleåret 2028-2029.