Folkeskolen skal reformeres: Men politikerne kan ikke blive enige om hvordan

Noget skal ændres i folkeskolen. 

Så meget stod klart, efter at politikerne mandag mødtes for at diskutere to nye forslag for den grønlandske folkeskole. 

- Vi skal ikke bare acceptere, hvordan folkeskolen kører. Vi skal have visioner for folkeskolen, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen. 

Men hvordan stod dog ikke helt klart. 

Konkret skulle Inatsisartut mandag  behandle et lovforslag fra Demokraatit om, at der maksimalt må være 18 elever i en folkeskoleklasse og et forslag om, at de obligatoriske trintest skal afskaffes. 

Og selvom der ikke var direkte modstand mod forslagene, så var flere politikere skeptiske. 

I forvejen mangel på lærer

Både IA og Demokraatit mente, at det var nødvendigt at kigge på antallet af elever i folkeskoleklasserne. 

- Med hensyn til (maksimalt, red.) 18 elever i en klasse – det synes vi er et godt forslag. Når der er for mange elever i en klasse, så går det udover den enkelte elev, sagde Pipaluk Olsen. 

Også Nivi Heilmann Efraimsen (IA) mente, at det handlede om at sikre både børnene og landets fremtid: 

- Et lavere klasseloft vil give bedre resultater, og være en investering i fremtiden. 

Nivi Olsen (D), der er naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, fremhævede dog i sit svar, at der generelt er mangel på lærer, og at en sænkning af klasseloftet ville give yderligere lærermangel. 

Der var da også lidt træthed at spore hos Lars Poulsen (S) over, at forslaget overhovedet skulle diskuteres, da et lignende forslag før har været behandlet: 

- Vi ved, at mange lærere de kommende år går på pension, og det ville ikke mindske presset på lærerne at sænke klasseloftet, sagde han og fortsatte: 

- Kommunerne har allerede selvbestemmelsesret, i forhold til hvor mange elever der er i klassen. 

Også Atassut mente, at man skulle gøre mere for at forbedre vilkårene for børnene og lærerne, men mente ikke et klasseloft nødvendigvis var den rigtige vej at gå.

- Vi lægger også mærke til, at hvis man sætter antallet af elever til maksimalt 18, vil det få økonomiske konsekvenser, og det vil kræve flere lærere, og det finder vi bekymrende, sagde Bentiaraq Ottosen (A).  

24 år gammel reform 

Trintestene var der generelt enighed om ikke var godt for de enkelte børn, men at det kunne være et godt redskab for lærerne til at vurdere, om børnene generelt opfyldte deres læringsmål.

Særligt Mette Arqe-Hammeken fra Naleraq var optaget af, om folkeskolen i høj nok grad tog udgangspunkt i den grønlandske kultur og identitet. Nivi Olsen påpegede dog, at folkeskolereformen fra 2002, Atuarfitsialak, blev vedtaget og udarbejdet af det daværende Inatsisartut.

Nivi Olsen slog også fast til sidst i debatten, at der skal et gennemgribende forarbejde til, før man begynder at lave ændringer, men at der er brug for en nytænkning af folkeskolen: 

- Vi har stadig de samme rammer indenfor folkeskolen i lovgivningen (som for 24 år siden, red.), så det er på tide, at vi laver justeringer og tilpasninger. 

Naalakkersuisut har derfor forslået, at man nedsætter en arbejdsgruppe med folkeskolens centrale interessenter, der skal kigge på forslagene. 

Lovforslagene, der blev førstebehandlet, er henvist til Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalget og er sat til at skulle andenbehandles den 12. maj.