Minemuseum bliver forsinket – og fem gange dyrere
De seneste ti år har en lang række billeder, redskaber, stenprøver og andre museumsgenstande fra den nedlagte mineby Ivittuut været opmagasineret og gemt væk.
Fra 2006 og otte år frem kunne besøgende i byen ellers se de mange genstande vist frem på Ivittuut Mine- og Mineralmuseum.
For et par år siden besluttede politikerne i Kommuneqarfik Sermersooq dog at genåbne museet – nu i Paamiut i den såkaldte B-56-bygning. Til det blev der afsat én million kroner, der skulle gå til selve genetableringen.
Men nu er genåbningen udskudt – og udgifterne over femdoblet.
For B-56-bygningen er nemlig slet ikke så vedligeholdt, som det først blev fremstillet. En gennemgang af bygningen i juni har gjort det klart, at den kræver en noget større renovering, hvis den skal kunne benyttes som museum.
Det fortæller Vinni Birkedal, der er museumsleder på Nuuk Lokalmuseum og tovholder på genetableringen af Ivittuut Mine- og Mineralmuseum.
- Da det blev besluttet, at det skulle være den bygning, der skal huse museet, blev der sendt nogle meget kyndige folk derned for at vurdere, hvad det kræver for at gøre den til en museumsbygning. Der kunne man så se, at der har været en vedligeholdelsesforsinkelse på en del år, fordi bygningen kun er blevet brugt til lager.
Samtidig kræver det visse nye investeringer, hvis bygningen skal leve op til kravene som museum. Der skal blandt andet etableres toiletter og flugtveje.
- Og hvis vi skal gå all in, og det skal være et ordentligt projekt, så bliver det en del dyrere, siger Vinni Birkedal.
Derfor kommer genetableringen til at koste over 5,3 millioner kroner, viser et overslag fra kommunens børne- og skoleforvaltning.
Fremtidig turistmagnet
Den store stigning i udgifter har dog ikke fået politikerne til at ryste på hånden. I sidste uge besluttede økonomi- og erhvervsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq nemlig at gå videre med projektet – og søge pengene fra næste års budget.
Det glæder museumsdirektør Vinni Birkedal.
For museet vil kunne tiltrække flere turister og herboende til Paamiut i fremtiden, mener hun.
- Når det åbner, bliver det det eneste råstofmuseum i Grønland. Det kommer til at ligge i Paamiut, og det kommer til at have en stor tiltrækningseffekt på folk, der kommer udefra. Dengang det lå i Ivittuut, tiltrak det også forskere, og der var meget liv omkring det. Nu har vi krydstogtturismen, som det også vil være positivt for, siger hun.
Vinni Birkedal vil dog ikke komme med et bud på, hvornår museet endeligt kan stå færdigt.
- Man må huske på, at Paamiut er en lille by med begrænsede ressourcer. Bygningen er ikke hel tom endnu, men det nærmer sig. Og når den er tom, så kan selve istandsættelsen gå i gang - hvis vi har håndværkerne til det. For det kan også være et problem i en lille by at få håndværkere til det. Processen er i gang, men jeg kan ikke komme med nogen klar dato, siger hun.
Over 130 års vigtig råstofhistorie
Det kommende museum i Paamiut skal fortælle historien om kryolitminen i Ivittuut og livet i minebyen.
Minen i Ivittuut har fungeret fra 1854-1987, og var den eneste af sin slags i verden.
Kryolitten blev primært brugt til produktionen af aluminium. Særligt under 2. verdenskrig var kryolit og aluminiumsproduktionen helt essentiel for blandt andet skibsbygnings- og luftfartsindustrien.
Produktionen af kryolit i Ivittuut toppede da også i 1943, hvor der blev brudt 80.000 tons kryolitmalm.
- Både geologisk og kulturhistorisk er det en utrolig god og vigtig historie at få formidlet videre. Altså hvor stor en betydning, minedriften egentlig har spillet. Og så er det selvfølgelig også interessant, hvordan livet var i en mineby, fortæller Vinni Birkedal.
