Kommune Qeqertalik får kritik af ombudsmanden
Siden 2012 har en forældre ventet på en afgørelse af en anbringelsessag fra Kommune Qeqertalik.
Nu kritiserer ombudsmanden den lange sagsbehandlingstid.
Han finder det også kritisabelt, at Kommune Qeqertalik har oplyst både forælderen og ombudsmanden, at det er på grund af sygdom og fravær blandt medarbejderne, at sagen er blevet sat til side.
- Kommunen oplyste overfor forælderen, at hans anmodning om hjemgivelse var henlagt, fordi kommunens medarbejdere var sygemeldte. Ombudsmanden fandt ikke, at der var hjemmel til at henlægge en sag, såfremt kommunen ikke har fornøden arbejdskraft til rådighed, siger ombudsmanden i en pressemeddelelse.
Forælderen kæmpede til det sidste
I de ti år har, forælderen til de to børn, kæmpet med at samarbejde med kommunen, og sagen har udviklet sig 21 gange.
I en anonymiseret rapport oplyser ombudsmanden, at der gentagne gange har været møder med forælderen og kommunen, og flere gange har forælderen ønsket en statusopdatering og har udtrykt utilfredshed med sagens fremgang.
Forælderen søgte for første gang om, at få sine børn hjem i 2012, samme år som børnene blev anbragt uden for hjemmet. Men i 2013 fik forældren, det første afslag. I ombudsmandens rapport, fremgår det, at forældren har lavet flere genansøgninger mellem 2015 og 2022.
I 2022 fik forælderen at vide, at han skulle søge skriftligt ved kommunen, og her blev ombudsmanden bekendt med sagen, skriver han i sin rapport. Samme år blev det ældste af de to børn 18 år.
- Kommunen har mundtligt oplyst overfor en af mine medarbejdere ved en telefonsamtale den 1. november 2022, at forælderen den 9. juni 2021 på ny anmodede om hjemgivelse, siger ombudsmanden.
Sagen tog en drastisk drejning i 2024. I ombudsmandens rapport fremgår det, at forælderen fik et brev fra Kommune Qeqertalik i april 2024. I følge rapporten hævder kommunen, at der allerede var taget en beslutning i 2013, at børnene ikke kunne komme hjem. Og nu skulle forældren igen lave en ansøgning om hjembringelse af sine børn.
Forældren afgik ved døden i maj 2024. Senere samme år, blev den yngste barn 18 år gammel.
Ombudsmandens konklusion
Ombudsmanden vurderer at der ikke er hjemmel for at kræve en skriftlig anmodning til hjemgivning, hverken i børneforordningen, børnestøtteloven eller anden lovgivning.
- Det er således min vurdering, at kommunen allerede ved forælderens mundtlige tilkendegivelser burde have igangsat sagsbehandlingsskridt for en afklaring om muligheden for hjemgivelse, skriver ombudsmanden i rapporten.
Ombudsmanden mener, at genansøgningerne kun har forlænget behandlingstiden for denne sag.
- Jeg bemærker, at kommunen i brevet af 24. april 2024 oplyste overfor forælderen, at kommunen i 2013 traf en mundtlig afgørelse om afslag på hjemgivelse. Jeg ser ikke blandt sagens akter et journalnotat udarbejdet på baggrund af denne mundtlige afgørelse, skriver han i rapporten.
For ombudsmanden er sagsbehandlingstiden på mere end ti år utilstedeligt. Netop fordi, at det har svækket forældrens retssikkerhed, og fordi forælderen ikke har haft mulighed for at klage til Det Sociale Ankenævn siden 2012, siger ombudsmanden.
KNR er kommet i kontakt med borgmesteren i Kommune Qeqertalik, Simigaq Heilmann. Sagen opfølges.