Minedrift har konsekvenser for bygderne og naturen, vurderer forskere
Er du en af dem, der har set den seneste sæson af True Detective, husker du måske den ballade, der udspillede sig omkring minedrift.
I det nordlige Alaska demonstrerede lokalbefolkningen i den lille fiktive by 'Ennis' mod mineselskabet 'Silver Sky' og deres skadelige og skurkeagtige aktiviteter i byen.
Virkeligheden er sjældent lige så dramatisk som i TV-serierne. Dog har man flere steder i verden set konflikter opstå, når udefrakommende mineselskaber slår sig ned i et område.
Det fortæller blandt andre Ragnheiður Bogadóttir, der er forsker i forholdet mellem mennesker, samfund og natur ved Færøernes Universitet:
- Det er tit i områder, hvor der ofte bor oprindelige folk, at minedrift og udvinding af råstoffer finder sted. Men det er sjældent, at oprindelige folk har mulighed for demokratisk indflydelse på den proces, siger hun.
Herhjemme er minedrift og råstofudvinding atter blevet aktuelt, efter USA, EU og vores egne politikere er blevet mere lune på idéen om at få sat skub i den grønlandske minesektor for alvor.
- Vi vil rigtig gerne sælge vores mineraler og have velstand til landet, sagde Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for råstoffer, til KNR i januar.
Men – at udvinde mineraler fra undergrunden kommer altså også med en pris.
- De her råstoffer indgår i den fremvoksende grønne energi, der skal sikre den grønne omstilling. Men det gøres på bekostning af andre naturområder, så visse områder i verden kan få gang i deres grønne omstilling, siger Ragnheiður Bogadóttir.
Derudover er der også samfundsmæssige konsekvenser. For selvom samspillet mellem store mineselskaber og lokalbefolkningen nogle steder i verden fungerer godt, er der også eksempler på det modsatte.
- Minedriften har godt nok skabt en øget national økonomi, men de små samfund, der har levet med konsekvenserne af minedriften i det daglige, har ikke oplevet at få gavn af projektet, siger professor Anne Merrild.
Hun har forsket i råstofudvindings konsekvenser for småsamfund i Arktis - særligt Canada og Alaska.
- De små samfund er blevet kørt over af den udvikling, der er sket i forbindelse med minedrift, siger hun.
Fattigere bygder
Ifølge Anne Merrild er der en risiko for at samfundet bliver opdelt i et A- og et B-hold. Et A-hold bestående af folk, der arbejder med minerne, og et B-hold, der består af den oprindelige befolkning.
- Når der er kommet en mine, er det folk udefra, der er kommet og har fået arbejde i minen. Det har selvfølgelig hævet standarden i samfundet generelt, forklarer Anne Merrild og fortsætter:
- Men det har også betydet, at dem, der arbejdede i minen, havde en bedre økonomi end dem, der levede på den traditionelle måde med fiskeri og fangst eller andre aktiviteter.
Derudover har Anne Merrild også set mange eksempler på, at den udefrakommende arbejdskraft flyttede væk lige så snart mineprojektet lukkede ned.
- Og så er det oprindelige samfund egentlig efterladt værre stillet end de var, før minen kom til.
Naturens offer
Politikerne skal altså holde udenlandske interesser, mineselskaber og sig selv i ørene, hvis befolkningen skal få gavn af minedriften.
Noget som ifølge professor Anne Merrild godt kan lade sig gøre:
- Det har typisk været der, hvor der har været et medejerskab i mineprojekter, eller at man i dialog med lokalbefolkningen er kommet frem til, hvordan mineselskaberne skulle understøtte en udvikling i lokalsamfundene, siger hun.
I naalakkersuisuts nye råstofstrategi, der blev præsenteret før valgudskrivelsen, er et af fokusområderne også, at lokalsamfundende skal involveres i mineprojekterne. Derudover er et af hovedbudskaberne også, at der skal være en nedlukningsplan der sikre, at livet omkring minen ikke standser, bare fordi minen lukker.
Selvom det lykkes at udvikle en minesektor, der gør hele samfundet rigere, vil udvinding af mineraler dog fortsat have konsekvenser for Grønlands natur, siger Ragnheiður Bogadóttir.
- Uanset hvad er det en meget indgribende form for industri. Det kan ikke gøres uden at ødelægge landskaber, påpeger hun.
- Og der er stor risiko for, at man ikke kan bruge de her landskaber som man har gjort forinden - i Grønland til jagt og fiskeri. Så man vælger at bruge landskaberne til noget andet.
