Millionbeløb til forskning i Arktis skal også gavne lokalbefolkningen

Arktisk er blevet hot – også når det kommer til forskning.

Derfor er der blevet afsat 75 millioner kroner til forskning i Arktis på den danske forskningsreserve for 2025. Aftalen er indgået mellem den danske regering og flere af partierne i Folketinget.

For ifølge den danske uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund fra Moderaterne, bliver viden om Arktis kun vigtigere i fremtiden.

- Arktis spiller en fuldstændig afgørende rolle i nogle af de store samfundsudfordringer, som vi står over for. Både når det kommer til sikkerheds- og geopolitik, og særligt når det kommer til klimaforandringer.

- Derfor er vi nødt til at vide mere om Arktis og for eksempel, hvilken påvirkning klimaforandringerne har på den måde, som mennesker og dyr lever på i de arktiske egne, siger hun.

Skal komme lokalbefolkning til gavn

Størstedelen af pengene - 47 millioner kroner - går til et arktisk forskningsprogram, der udmøntes hos Danmarks Frie Forskningsfond. Her er det muligt for forskere at søge penge til forskellige forskningsprojekter.

Står det til IA’s folketingsmedlem, Aaja Chemnitz, der har haft forhandlingsmøder med ministeren, er det vigtigt, at pengene ikke bare går til forskning i Arktis – men at de også kommer det grønlandske samfund og forskere til gavn.

- Det er en proces at sikre, at det ikke bare er arktisk forskning, der foregår alle mulige andre steder end i Arktis, men at det reelt også foregår i Grønland og Arktis. Det er vigtigt, at man får det grønlandske perspektiv meget mere med end det, man har gjort indtil nu, siger Aaja Chemnitz.

Forskning er også på dagsordenen i Grønland. Der findes nemlig ingen lov på området - og det ønsker Siumuts Vivian Motzfeldt, der er naalakkersuisut for selvstændighed og udenrigsanliggender, at ændre. Hun er derfor i dialog med aktører fra forskningsverdenen med henblik på en ny forskningslov.

I dag er der nemlig ikke noget overblik over, hvor mange forskningsprojekter der foregår i landet. Men ifølge Grønlands Forskningsråd var der sidste år godt 300 forskere alene fra USA, der lavede forskning i Grønland.

Samtidig påpeger Forskningsrådet, at de mange projekter kan skabe en "forskningstræthed" blandt dele af befolkningen. Det skyldes, at det ofte er de samme folk, der bliver interviewet igen og igen.

Og den problematik anerkender den danske uddannelses- og forskningsminister.

- Det er vigtigt for os, og det har vi også skrevet ind i aftalen, at forskning selvfølgelig skal være under inddragelse af lokalbefolkningen. Jeg mener også, at den skal være til gavn for Grønland og den grønlandske befolkning, så vi sørger for, at de får noget ud af at låne deres land til forskning, siger Christina Egelund.

Unge skal udveksle erfaring

Det er i det lys, at der er bevilget seks millioner kroner til UArctic (University of Arctic), som blandt andet indebærer et udvekslingsprogram. Ifølge Christina Egelund er det nemlig med til at styrke muligheden for selv at bedrive forskning i Arktis.

Og netop UArctic er en vigtig prioritet for Aaja Chemnitz. IA-politikeren sidder selv i bestyrelsen for UArctic.

- Det giver flere muligheder for, at vores grønlandske studerende kan komme på udveksling i Arktis. Det er nogle vigtige erfaringer, som de unge kan tage med hjem. Og så giver det også mulighed for, at undervisere fra Arktis kan komme til Ilisimatusarfik eller omvendt, at forskere på Ilisimatusarfik kan komme ud og undervise i Arktis, siger Aaja Chemnitz.

Spørger man Siumuts folketingspolitiker, Aki-Matilda Høegh-Dam, havde de nordatlantiske folketingspolitikere ikke direkte indflydelse på, hvordan forskningsmidlerne skulle fordeles.

- Jeg havde ingen indvendinger, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg er fuldt ud tilfreds. Mit primære fokus er, at forskningsmidlerne faktisk skal komme befolkningen i Grønland til gode, og at der er en ægte inddragelse af lokalbefolkningen.

- Der er elementer i aftaleteksten, der peger i den retning, men jeg vil følge op på, hvordan det reelt bliver implementeret, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam i et skriftligt svar til KNR.

Sidste år blev der afsat 50 millioner kroner til forskning i Arktis – udover millioner til forskningsskibet Dana V og Geus’ overvågning af indlandsisen. Det var første gang, at forskning i Arktis var at finde som en pulje for sig på forskningsreserven.