Intet overblik over forskere i Grønland – det skal ny lov ændre på
Der bliver forsket og forsket og forsket i Grønland – men hvor mange forskere, der er i landet, og hvilke forskningsprojekter, der bliver udført, er der på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over.
Det kan der snart blive lavet om på. Naalakkersuisut ønsker nemlig at skabe en forskningslov. Derfor er aktører fra forskningsverdenen inviteret til en såkaldt rundbordsdialog, hvor de kan komme med input til en ny lov.
- Det er rigtig godt, for det er på tide, at der kommer noget lovgivning på området. Lige nu findes der ikke noget lovgivning i forhold til, hvem der må komme og forske i landet, siger forkvinde for Grønlands Forskningsråd, Mitdlarak Lennert, og fortsætter:
- Der kommer en masse forskere fra hele verden til Grønland, og vi har fra Grønlands side ingen mulighed for at regulere, hvem der kommer, og hvor de laver forskning.
Grønlands Forskningsråd kan derfor heller ikke svare på, hvor meget forskning der hvert år bliver bedrevet i landet.
Men et tal fra Forskningsrådet lød sidste år på 300 forskere alene fra USA, der hvert år laver forskningsprojekter i Grønland.
Mangler etiske retningslinjer
Arctic Hub er netop sat i verden for at sikre, at forskningen kommer den grønlandske befolkning til gode.
Men ligesom Grønlands Forskningsråd oplever de også, at der ikke er overblik over forskning i landet.
- Det største problem på området er, at der mangler etiske retningslinjer for forskningen. Der er et helt sæt regler for, hvordan man skal forske inde for sundhedsområdet, men det mangler vi, når det kommer til borgerne, dyrene og naturen, siger Jula Maegaard-Hoffmann, der er sekretariatsleder i Arctic Hub.
Samtidig slider de mange forskningsprojekter også på befolkningen.
For ofte er det de samme mennesker, der bliver interviewet af forskerne. Det kan være mennesker, der har en specifik viden om et felt, eller i de mindre bosteder, hvor der ikke er så mange folk at interviewe.
- Forskerne vil rigtig gerne gøre det godt, men de mangler en rettesnor for, hvad der er god praksis i Grønland, siger Jula Maegaard-Hoffmann.
Derfor mener hun, at det er særligt vigtigt at diskutere, hvordan forskere forholder sig til interviewpersoner.
- Et konkret eksempel er, om man som forsker skal betale de personer, man interviewer. Skal en fanger for eksempel kompenseres for tabt arbejdstid, eller forventer man, at interviewpersonerne stiller op med deres viden og netop ikke bliver betalt for at komme med bestemte udsagn, siger Jula Maegaard-Hoffmann.
Lokalbefolkningen skal høres
Mitdlarak Lennert nikker genkendende til, at der er en “forskningstræthed” blandt befolkningen.
Særligt i Nord- og Sydgrønland bliver lokalbefolkningen spurgt ind til klimaforandringer. Men der laves også en masse forskning uden for byerne og på indlandsisen, som der ikke er overblik over, fortæller hun.
Derfor er anbefalingerne til den nye forskningslov fra Grønlands Forskningsråd, at der bliver udarbejdet nogle nationale forskningsetiske retningslinjer. Derudover mener de også, at der skal etableres videnskabsetiske komitéer inde for de forskellige fag.
Det betyder, at en gruppe forskere vil vurdere et forskningsprojekt, inden der bliver givet tilladelse til projektet.
- Og så kan man også se på, om lokalbefolkningen skal inddrages mere. Hvis det er en by eller bygd, der har mange forskere på besøg, kan de få valget, om de vil have flere forskere eller ej, siger Mitdlarak Lennert.
Den første rundbordsdialog om en ny forskningslov løb af stablen tidligere på måneden. Det næste arrangement afholdes i efteråret. Det oplyser naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
