Miljøordfører om CO2-udledning ved Kuannersuit: Bare en lille prik
Hvis mineprojektet ved Kuannersuit bliver en realitet, vil det øge Grønlands CO2-udledning med 45 procent.
CO2, også kaldt kuldioxid, stammer fra forbrænding af for eksempel fossile brændstoffer såsom kul eller olie.
Kuannersuit og CO2 udledning:
I alt regner Greenland Minerals med, at der vil blive udledt 0,24 million tons CO2 om året fra projektet.
Selskabet baserer øgningen af de 45 procent på, at der i 2016 blev udledt 0,53 million tons CO2 i Grønland.
Til sammenligning er den årlige danske udledning af CO2 på omkring 49 megatons. 1 megaton er 1 million tons. Det vil sige, at Danmark udleder 49 millioner tons CO2 årligt.
Det nuværende udledningsniveau af CO2 i Grønland er omkring 1 procent af niveauet i Danmark.
Det er på grund af dieselmotorer, fremstilling af elektricitet og varme. Der vil også være skibstrafik til og fra minen, samtidig med at gravemaskiner og lastbiler skal køre frem og tilbage med de store fjeldsten.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: God idé med syreanlæg i Kuannersuit
Det skriver Greenland Minerals i deres rapporter.
Doris: Selvfølgelig udleder det mere CO2
Men for Siumut er mængden af udledningen, som projektet vil medføre, bare en lille prik i forhold til andre lande.
- Hvis vi skal udvikle vores industri her i landet, vil vi udlede mere CO2, og den mængde på 45 procent er kun en lille prik i forhold til andre lande, siger miljøordfører for Siumut, Doris J. Jensen.
Hvad er CO2?
CO2 er en luftart og drivhusgas, som også bliver kaldt kuldioxid.
Andre luftarter, som projektet også forventer at udlede, er metan og kvælstofoxid.
Drivhusgasserne svæver op til atmosfæren, som dækker jorden og tager noget af varmen fra solen.
Industrier i verden udleder mere og mere CO2 til atmosfæren, og det betyder, at temperaturen verden over stiger.
Jo mere CO2 der bliver udledt, jo varmere bliver det her på jorden.
Kilde: dr.dk, denstoredanske.dk.
Udvindingen af sjældne jordarter og uran vil altså forhøje Grønlands nuværende CO2-udslip med 50 procent.
Men det er en pris, som skal betales for at udvikle landet, mener Doris J. Jensen.
LÆS OGSÅ Greenland Minerals: Grønland kan blive den største leverandør til EU
Ifølge tal fra Greenland Minerals rapporter udledte Grønland 0,53 million tons CO2 i 2016.
Projektet vil tilføje 0,24 million tons til Grønlands CO2-udledning. Det vil sige, at Grønland vil udlede 0,77 million tons i alt. Eller 770.000 tons CO2.
- Vi har fra Siumut meldt ud, at vi er nødt til at udvikle vores industri her i landet, og det betyder selvfølgelig mere CO2- udledning, siger hun.
Ifølge Greenland Minerals vil selskabet minimere udledningen ved at bruge køretøjer og udstyr med energibesparende teknologier.
Inuit Ataqatigiit: Det er ikke bare en lille prik
Oppositionspartiet, Inuit Ataqatigiit, er imod mineprojektet, fordi det vil indeholde udvinding af uran.
Miljøordfører for partiet, Sofia Geisler, er absolut heller ikke enig med Doris J. Jensen i:
- Det er ikke bare en lille prik, det har en stor betydning, siger hun.
- Hvis mineprojektet bliver en realitet, og hvis det skal udlede så meget CO2, er vi selvfølgelig imod det.
Hun mener, at det er et dårligt signal at sende til resten af verdenen.
- Jeg ved, at nogen mener, at 45 procent er en meget lille mængde. Men hvis vi skal tage et medansvar for vores medmennesker i verden, er det kun på sin plads at vise det.
Det lyder som om, at vi bare lader de andre lande lave klimaaftaler, og at det er lige meget for os - så længe vi kun tænker på os selv.
Sofie Geisler siger også, at det er for en egoistisk tankegang at øge CO2-udledningen på den måde.
- Hvis vi i Grønland arbejder modsat andre lande om at arbejde mod klimaforandringerne, lyder det som om, at man bare lader de andre lande lave klimaaftaler, og at det er lige meget for os, så længe vi kun tænker på os selv. Det kan vi ikke støtte, siger Sofia Geisler.
Grønland er ikke med i den internationale klimaaftale, også kaldt FN’s Paris-aftale. Den blev underskrevet af adskillige lande i 2015. Aftalen handler om at begrænse den globale temperaturstigning.
Begrundelse fra Naalakkersuisut var, at det ville begrænse Grønlands fremtidige økonomiske udvikling.