Martha Abelsen: Socialområdet kan tages fra kommunerne

Det sociale område kan i yderste konsekvens ende med at blive centraliseret. Det meddeler naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen, inden ekstraordinær sagsbehandling i Inatsisartut på mandag.
Anna-Sofie Jonathansen var en af de unge, som fortalte om seksuelt misbrug i DR-dokumentaren, Byen hvor børn forsvinder. Foto: DR Foto © : DR
Skrevet af Christine Hyldal
24. maj 2019 11:57

Det sociale område kan i yderste konsekvens ende med at blive centraliseret og styret fra Nuuk i stedet for ude i kommunerne. 

Det meddeler naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen (S), inden hun på mandag skal stå skoleret i Inatsisartut.

Et politisk flertal har nemlig underskrevet et beslutningsforslag, hvori de vil pålægge Naalakkersuisut at bede om yderligere hjælp fra Danmark til socialområdet i Grønland. 

LÆS OGSÅ Abelsen urokkelig om Tasiilaq trods krav fra flertal

Men det har Martha Abelsen ind til videre afvist. 

- Der har altså aldrig været tale om, at Naalakkersuisut har afvist et konkret tilbud om hjælp fra Danmark, siger Martha Abelsen i en pressemeddelelse.

Overgreb i Tasiilaq

I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.

Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.

Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.

Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

- Naalakkersuisut har altid taget godt imod den hjælp, Danmark har ydet på socialområdet, uanset om det har været råd, vejledning eller konkret støtte i form af personale. Jeg finder det væsentligt at understrege, at der på intet tidspunkt er kommet en officiel henvendelse fra den danske stat om at yde hjælp eller assistance, lyder det fra hende. 

Afviste hjælp fra Danmark i 2015

Men KNR har tidligere fortalt om et møde i Folketingets Grønlandsudvalg i 2015. Her afviste den tidligere naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen, at tage imod hjælp fra den danske stat til socialområdet i Grønland.

I dag er hun direktør for socialområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, herunder i Tasiilaq.

Kan ende med centralisering

Men nu kan det altså ende med, at socialområdet ikke længere skal være i kommunerne. Ifølge Martha Abelsen er der ingen kommuner, som har bedt om mere hjælp eller støtte, og sagsbehandlingen af børne- og ungesager foregår som som udgangspunkt i kommunerne.

Sagen kort
DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
Senest har en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne sendt et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav

Og hvis kommunerne ikke kan løfte opgaven, kan det i yderste konsekvens ende med, at hele området bør centraliseres og dermed hjemtages fra kommunernes forvaltning, siger Martha Abelsen. 

Hvis en kommune ikke er i stand til at løfte opgaven, skal Naalakkersuisut naturligvis handle, lyder det fra naalakkersuisoq.

Diskussionen om sociale problemer i Grønland er endnu en gang eksploderet efter, at DR har vist dokumentaren - Byen hvor børn forsvinder om de massive sociale problemer i Tasiilaq.  

Selv om et politisk flertal er imod, at Martha Abelsen ikke vil bede Danmark om mere hjælp lige nu, betyder det ikke nødvendigvis, at Naalakkersuisut må gå af. Det sker kun, hvis der stilles et mistillidsvotum.