Folketingsvalg 2015 Manglende tilbud til dømte ødelægger resocialisering

Beskæftigelses- og uddannelsesfaciliteterne er for dårlige eller ikke-eksisterende i landets anstalter.

Og det går ud over den resocialisering af dømte og tilbageholdte, som størstedelen af befolkningen bakker op om.

Faktisk står det så skidt til i anstalterne, at det er værre at sidde i en grønlandsk anstalt end i et dansk fængsel, vurderer Annemette Nyborg Lauritsen, der er adjunkt på Ilisimatusarfik.

- De bliver ihvertfald ikke resocialiseret. De får ikke rigtig noget behandling. De bliver endnu mere afmægtige, end de var før. Der sker sådan set ikke noget med dem, andet end at de bliver opbevaret, siger hun.

Læs også Udsultede anstalter magter ikke tilbageholdte

Nogle dømte og tilbageholdte sidder i måneder og år i anstalterne uden at komme ud. De har samtidig ofte ikke mulighed for at arbejde, dyrke fritidsaktiviteter eller uddanne sig på et ordentlig niveau.

Det har ikke tidligere været nødvendigt med sådanne tilbud, fordi anstalterne var åbne. Det er de ikke længere på samme måde i dag. En ændring af kriminalloven i 2010 har gjort det sværere at få udgang, og anstalterne ligner i dag mere fængsler.

Det har dog ikke betydet, at man har skruet op for aktivitetsmulighederne i anstalterne, fortæller direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Hans Jørgen Engbo. Han er langt fra stolt over det, man kan tilbyde i dag.

- Vi har gjort en ihærdig indsats for at etablere beskæftigelsesmuligheder. Men det er slet ikke på et kvalitativt niveau i forhold til, hvad indsatte i danske fængsler bliver tilbudt. På længere sigt bliver vi nødt til at etablere nogle egentlige værkstedsfaciliteter, siger han.

Læs også Berettiget kritik fra Europarådet

De manglende tilbud går ud over de dømte og tilbageholdte, og umuliggør den resocialisering, som størstedelen af befolkningen ønsker for landets kriminelle, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.

- De bliver ihvertfald ikke resocialiseret. De får ikke rigtig noget behandling. De bliver endnu mere afmægtige, end de var før. Der sker sådan set ikke noget med dem andet end, at de bliver opbevaret, siger Annemette Nyborg Lauritsen, der har forsket i området.

- Det forringer hele deres livssituation. Det de har, når de kommer ud, er mere eller mindre et kriminelt netværk. De bliver nødt til at gå ud og begå ulovlige handlinger for at få livet til at fungere. Flere af dem bliver også psykisk nedbrudt, siger hun.

Læs også Kriminelle har elendige forhold

Annemette Nyborg Lauritsen mener, at det står så skidt til, at det lige nu er mere pinefuldt at sidde i en anstalt end i et fængsel i Danmark.

Det er Justitministeriets ansvar at forbedre anstalterne. Grønlands to folketingsmandater kan også på indflydelse på området. Men før de for alvor prioriterer området, og skruer op for tilbuddene til dem, der ikke kan komme ud, bliver forholdene ikke ændret, siger Annemette Nyborg Lauritsen.

- Der kan de grønlandske politikere godt lægge pres på og sige, at vi ønsker, at anstalterne skal være mere åbne, end de er i dag, siger hun.

Læs også Sara Olsvig skælder regeringen ud

Det nye fængsel i Nuuk bliver indrettet sådan, at man kan tilbyde aktiviteter til de dømte. Både Hans Jørgen Engbo og Annemette Nyborg Lauridsen mener, at det vil betyde en forbedring af de dømtes forhold.

Men indtil fængslet står færdig i 2018, kan politikerne med fordel diskutere, hvad de egentlig vil med anstalterne. De mangler at slå fast, om anstalterne skal være åbne og lukkede, siger Lauridsen.

- Jeg håber, at man vil gøre dele af anstalterne til arrestafdelinger og bygge faciliteter dér for at beskæftige dem, der sidder der. Men for de øvrige synes jeg, at vi skal prøve at se, om vi ikke kan lukke anstalterne lidt mere op, end de er i dag, siger hun.