Royal Greenland: Mangel på kolleger gør sommeren hård for medarbejdere

Royal Greenlands fabrikker har 120 ubesatte stillinger. Særligt slemt står det til på fabrikken i Uummannaq, og det er noget, der kan mærkes hos medarbejderne.
Foto © : Royal Greenland
Skrevet af Kenneth Elkjær
13. juli 2018 10:10

- Vi søgte medarbejdere igennem det lokale arbejdsmarkedskontor Majoriaq og der kom folk. Men, vi mangler stadig folk, selv om der indimellem kommer nye medarbejdere, der desværre hurtigt går igen, siger fabrikschef i Qasigiannguit, Hans Grønvold.

LÆS OGSÅ Lønbonus skal skabe stabile medarbejdere

Fabrikkerne i Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Sisimiut, Nuuk og Paamiut mangler på nuværende tidspunkt ikke arbejdskraft, men stabil arbejdskraft er en mangelvare, siger fabrikschef i Nuuk, Ilannguaq Abrahamsen.

- Vi mangler i øjeblikket ikke arbejdskraft, fordi der kommer nye folk til hele tiden. Så jeg efterlyser stabil arbejdskraft, der kan komme på arbejde hver dag.