Grønlands forhold til USA: Her er et overblik over en kaotisk uge
Mette Frederiksen sagde, at hun havde indgået mange aftaler, men ingen med en så stor rækkevidde.
Jens-Frederik Nielsen kaldte den nye aftale for en ‘win-win-win-aftale’ for Grønland, USA og Danmark.
De to statsledere var tirsdag i New York City for at underskrive den nye aftale om sikkerhed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
I et lille rum i FN’s hovedbygning, der var fyldt op af journalister og embedsfolk, indtog formanden for naalakkersuisut scenen, inden han skrev under på den endelig aftale:
- For Grønland er dette ikke kun en aftale om os. Det er en aftale med os. Den tager hensyn til den grønlandske befolkning, vores rettigheder, vores levebrød og udviklingen af vores land, sagde han og fortsatte:
- Det har været en central prioriteret for os igennem den her proces og et resultat, som vi hilser velkommen i forbindelse med det, vi skriver under i dag.
Og selvom Donald Trump gentagne gange har truet med at overtage Grønland og kaldt Mette Frederiksens afslag for ‘nasty’ (modbydeligt, red.), så var han tirsdag overraskende jovial.
Præsidenten trak både stolen ud for Mette Frederiksen og gav håndtryk med to hænder til Jens-Frederik Nielsen.
- Jeg ved, at det bliver et langsigtet og fantastisk forhold, sagde Donald Trump om den nye aftale med Grønland og Danmark.
KNR samler her trådene over en aftale, man må forstå, har været både ‘win-win-win’, ‘historisk’ og starten på et ‘fantastisk forhold’.
Og så giver vi et overblik over indholdet i den nye aftale, og hvad den betyder for dig.
Kulminationen i januar
Donald Trump har længe været fikseret på at overtage Grønland – ligesom flere tidligere præsidenter har været – og allerede i sin første præsidentperiode i 2019 udtrykte han, at han gerne ville købe Grønland.
Men hvis man skal forstå kulminationen på aftalen, skal man spole tiden tilbage til januar.
USA havde lige fanget og afsat Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og ombord på Air Force One dagen efter udtalte Donald Trump til en journalist, at han ville have Grønland af sikkerhedshensyn.
Jens-Frederik Nielsen lavede sikkerhedsmodifikationer i sit hjem har dokumentarist Christoffer Guldbrandsen fortalt, ifølge Soundvenue, og Danmark forberedte sig på at sprænge landingsbanerne i Nuuk og Kangerlussuaq, ifølge DR.
Samtidigt tog den daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), sammen med den danske pendant, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), til Washington til et højspændt møde.
Her mødtes de to med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident J.D. Vance.
Det endte med en aftale om, at der skulle nedsættes en højniveauarbejdsgruppe, som skulle forhandle en løsning på krisen med Grønland i centrum.
Siden er arbejdsgruppen mødtes flere gange, og ifølge DR, der har talt med flere kilder til baggrund, så fortsatte amerikanerne med at fremsætte krav, der brød med Grønlands suverænitet.
Ifølge DR, skulle der være sket et stemningsskift fra amerikanske side tilbage i juli, hvor Donald Trump var klar til at lave en aftale. Den aftale blev altså skrevet under tirsdag i FN-bygningen.
Dagen efter landede Jens-Frederik Nielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), i Nuuk Lufthavn, og blev badet i råb af ‘Kalaallit Nunaat’ og Erfalasorput, og der lød en stor tak til embedsværket fra de to politikere.
- Tusind tak, sagde Múte B. Egede og inviterede de grønlandske forhandlere op på podiet, hvor de blev saluteret med tre hurra-råb.
Den nye aftale
Den nye aftale mellem Grønland, USA og Danmark handler i høj grad om at slå fast, at USA har en særlig militæradgang til Grønland.
Aftalen – der bygger videre på baseaftalen fra 1951 – starter dog med at slå fast, at ‘det grønlandske folk udgør et folk i medfør af folkeretten med ret til selvbestemmelse’ og anerkender, at Grønland kan stemme for selvstændighed fra Danmark.
Til sidst i aftalen står der, at hvis Grønland bliver selvstændige skal man blive i Nato og stadigt anerkende aftalen.
Mette Frederiksen lagde da også en del vægt på – i et pressemøde med Jens-Frederik Nielsen efter underskrivelsen – at Nato var nævnt mere end 10 gange i aftalen.
Sara Olsvig, der forsker i forholdet mellem Grønland og USA, kalder det en god ting, at Nato fylder så meget:
- For hvis det kun var USA, der blev omtalt, ville det placere USA i en situation, hvor landet i princippet kunne handle uden begrænsninger på egen hånd, har hun udtalt til KNR i ugen der er gået.
Aftalen, der er på ni sider i alt, giver USA tilladelse til at udvide deres base i Pituffik, oprette to yderligere militærbaser i Narsarsuaq og Mestersvig og åbne andre baser efter aftale.
- Jeg vil også understrege – og det er vigtigt for mig – at hvis der etableres en militærbase i Narsarsuaq, så er det fastslået, at det ikke må få negative konsekvenser for det samfund, der ligger tæt på basen, eksempelvis Qassiarsuk og andre steder, sagde Jens-Frederik Nielsen i et interview med KNR tirsdag:
- Vi kan helt fjerne bestemmelserne om, at mennesker skal flyttes fra deres hjem. Aftalerne mellem os tre lande skal være grundlaget for, at dette kan foregå på en tryg og sikker måde.
Amerikansk militær kan i dag bevæge sig frit rundt i Grønland, men i den nye aftale står der også, at amerikanske ubåde kan bevæge sig frit under vandet i Grønlands farvand.
Derudover fastslår aftalen, at det fremover kun er Nato-lande eller partnere og EU-lande, der kan investere betydeligt i aktiviteter i Grønland, medmindre alle tre lande godkender andet.
Grønlands Erhverv har også været ude at rose, at der i aftalen står, at grønlandske virksomheder har førsteret på serviceaftaler i forbindelse med USA’s investeringer i forsvarsområdet i Grønland.
Utryghed og taksigelser
Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede inviterede onsdag alle borgere til kaffemik i Katuaq i Nuuk for at fortælle om den nye aftale.
Her strømmede folk til for at spise drømme- og chokoladekage, imens der blev delt krammere ud og taget selfies med de to hjemvendte politikere.
Jens-Frederik Nielsen havde igen iført sig sin blå anorak, som han havde byttet ud med habit og slips, da han skulle underskrive aftalen sammen med Donald Trump.
- Jeg kan godt forstå, at det skaber utryghed i befolkningen, når en så magtfuld person kommer med voldsomme udtalelser, sagde Jens-Frederik Nielsen, da han stod i Katuaq.
Og Múte B. Egede supplerede om de oplevelser, de to har været igennem:
- Der kommer en dag, hvor vi vil kunne fortælle, hvad vi har været igennem, sagde han:
- Det er rørende efter næsten to års hårdt arbejde at kunne vende tilbage med et smil og sige: Vi har fuldført den opgave, I gav os.
