Mangel på grønlandsk modersmålsundervisning i Danmark
Kun én ud af fem danske storbykommuner – nemlig Aalborg Kommune – har aktiv undervisning i grønlandsk som modersmål.
Det viser en rundringning, som KNR har lavet til Københavns, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg Kommuner.
LÆS OGSÅ Engelsk som andetsprog vil påvirke hele vores kultur
Og det er ærgerligt, lyder det hos Foreningen Grønlandske Børn. For undervisningen i modersmål er en væsentlig faktor for integrationen i Danmark, siger projektleder Jeppe Bülow Sørensen til KNR.
- Det er en af de ting, man kan gøre for at bevare sin identitet som grønlænder i Danmark. Og det, tror vi på, er en forudsætning for, at man kan indgå i en god integration i det danske samfund. At man kender sine egne rødder og er bevidst om dem og stolte af dem.
Retten til modersmålsundervisning
- I Danmark har kommunen pligt til at oprette modersmålsundervisning for børn med en forælder fra et andet EU-land, Grønland og Færøerne.
- Kommunen har pligt til at oprette et undervisningshold, når der er mindst 12 børn tilmeldt, og der er en kvalificeret underviser.
- Kan kommunen ikke selv oprette et hold, skal kommunen henvise til undervisning i en nabokommune, hvis der her er undervisning i det pågældende sprog.
- Kommunen er forpligtet til at oplyse forældrene om rettet til modersmålsundervisningen til deres børn
- Ifølge FN’s Børnekonvention har børn af etniske mindretal ret til at udøve eget sprog i forening med andre af samme mindretal.
Kilde: Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning & FN’s Børnekonvention
Kommuner: Mangel på henvendelser
I Danmark har tosprogede elever i folkeskolen ret til at få undervisning i ét modersmål, hvis bare én af forældrene er fra et andet EU-land, Grønland og Færøerne.
Det kræver dog, at kommunen kan samle mindst 12 elever til et hold og skaffe en kvalificeret lærer.
Men selv om der bor mellem 15.000-20.000 grønlændere i Danmark, oplyser både Københavns, Aarhus, Odense og Esbjerg Kommune til KNR, at man i flere år ikke har fået nok henvendelser fra forældre eller lærere til at oprette hold i grønlandsk.
I København, Aarhus og Esbjerg er der ikke blevet undervist i grønlandsk som modersmål i mindst 10 år.
I Odense havde Det Grønlandske Hus i samarbejde med kommunen senest haft et aktivt hold i grønlandsk til skoleelever i 2013.
Men selv om huset har fået dispensation til at oprette et hold ved otte tilmeldte elever, har det ikke været muligt, oplyser Kirsten Mærsk, direktør for Det Grønlandske Hus i Odense.
LÆS OGSÅ Modersmålsundervisning skal undersøges
Manglende kendskab og formidling
Det er ifølge bekendtgørelsen ”kommunalbestyrelsen”, der skal orientere forældrene om muligheden for modersmålsundervisning. I praksis er det dog kommunernes skoleforvaltninger, som oplyser om muligheden på kommunens hjemmeside og på de enkelte skoler.
Ifølge Jeppe Bülow fra Foreningen Grønlandske Børn skyldes den manglende tilmelding formentlig en kombination af mangel på viden hos forældrene om retten til modersmålsundervisning og manglende formidling fra kommunal side.
LÆS OGSÅ Afdelingsleder oplever fagligt svage studerende
- Det er ikke min oplevelse, at der er en modvilje mod det. Jeg tænker, at det har noget at gøre med, om efterspørgslen bliver kommunikeret tydeligt, og om man får det samlet op og gjort det tydeligt, at der er en større gruppe (til grønlandsk modersmålsundervisning, red.), siger han.
Børnerådet i Danmark opfordrede i en rapport i september i år de danske kommuner til at oprette modersmålsundervisning i grønlandsk, bl.a. ved at indgå samarbejder med lokale, grønlandske foreninger.
LÆS OGSÅ Grønlandske børn har det svært i Danmark
