Qulaarpaa Afdelingsleder oplever fagligt svage studerende

Udgangspunktet for mange studerende er ikke godt nok, når de starter på en uddannelse. Derfor ender de med at skrabe sig igennem eller droppe ud, siger afdelingsleder.
Karen Langgård fortæller, at underviserne forsøger at samle de studerende op fra et niveau, der er lavere, når de starter, end det burde være. Det medfører samtidigt af læringskurven bliver lidt stejlere, end den burde være. Foto © : Jonas Løvschall-Wedel
27. april 2016 05:50

De studerende er langt fra klædt lige godt på, når de starter på Ilisimatusarfik. Det gælder både i forhold til at være studieparate, og i forhold til fagligheden.

Udfordringerne fører til massivt frafald. Af den årgang der begyndte i 2011 er kun 35 procent blevet færdige. Knap halvdelen er faldet fra og 16 procent er stadigt aktive.

Død masse hæmmer niveauet

Afdelingsleder for Ilisimatusarfiks uddannelse Sprog, Litteratur og Medier, Karen Langgård, lægger ikke skjul på udfordringerne.

- Vi har rigtigt store problemer med niveauet på nuværende tidspunkt blandt de studerende, der kommer ind, siger hun.

Læs også Pars vil have fokus på fagligheden

Læs også Skærpet krav vil gå ud over rummeligheden

Problemet set fra Karen Langgårds stol er ikke mindst, at underviserne bruger mange kræfter på de svage elever, og så oplever hun det, som decideret skadeligt for studiemiljøet, når der er for mange, der ikke er klar.

- Der har siddet en mere død studentermasse, som har hæmmet niveauet og måske også taget modet fra de dygtigste, siger hun.

De studerende er blevet dårligt forberedt

Problemerne er ikke mindst på det menneskelige plan, hvor ikke alle er godt nok klædt på.

- Der er for mange, der ikke er studieparate. De har en idé om, at de gerne vil studere, men de har ikke viljen til at gøre den indsats der skal til, siger afdelingslederen, som har arbejdet med Grønland de seneste 40 år.

Læs også EVA dumper Ilinniarfissuaq

Herudover peger Langgård på, at de unge i høj grad er påvirket af de sociale problemer, der er i samfundet. Og endeligt oplever hun, at de er formet af et skolesystem, som ikke har stillet ret mange faglige krav.

- Det er måske en skole, der har forsøgt at give dem tryghed, og det er alt ære værd. Men den har ikke været fagligt udfordrende nok, siger hun.

Meget dårlige til grønlandsk

De problemer Karen Langgård oplever er dog i allerhøjeste grad også faglige. Hun savner horisont og udsyn til verden, og så er mange udfordret på det danske og engelske sprog.

- Og hvad der er det allerværste, fordi vores uddannelse er en uddannelse for folk med grønlandsk som modersmål, det er, at de meget svagt kørende på grønlandsk, siger hun.

Læs også Pars: Stigende sprogproblemer for studerende på Ilisimatusarfik

Afdelingslederen peger på, at mange af de studerende simpelthen mangler en fornemmelse af deres modersmål og at deres udfordringer er på et meget basalt plan.

- Jeg skal for eksempel lære dem de helt generelle ting om en grønlandsk sætning, som de burde have lært i underskolen, siger Karen Langgård.

Afdelingslederen gør det dog også klart, at blandt de elever, som ikke falder fra, er der også mange, der er ganske dygtige.