Ekspert: Engelsk som andetsprog vil påvirke hele vores kultur

En kommende forespørgselsdebat i Inatsisartut skal behandle, om engelsk skal være det andet undervisningssprog i stedet for dansk i folkeskolen. Men det kan få konsekvenser, fortæller ekspert.
Skal elever lære engelsk i stedet for dansk i folkeskolen? Det skal debatteres i Inatsisartut
Skrevet af Mads Pedersen
27. september 2016 15:18

Medlem af Inatsisartut, Vivian Motzfeldt, har fremsat forslag til forespørgselsdebat om at engelsk bliver det andet undervisningssprog i stedet for dansk i folkeskolen.

Ifølge lektor og ph.d. ved Ilisimatusarfik Arnaq Grove er der ingen tvivl om, at engelsk skal fylde mere i det grønlandske samfund i fremtiden. Men hun gør samtidig opmærksom på, at det grønlandske sprog skal kunne følge med udviklingen.

- Engelsk er det mest fremtrædende sprog i verden, og vi i Grønland, kan ligesom mange andre, ikke undvære engelsk, både i folkeskolen og i universitetet, siger hun.

Vi har brug for sproget, for at kunne følge med i udviklingen i verden omkring os og for at højne uddannelsesniveauet, siger Arnaq Grove til KNR, der dog tilføjer at vi skal være forsigtige.

Det er nemlig blevet dokumenteret, at det engelske sprog stadig vinder frem i de nordiske lande. Og man er endda tilbøjelig til at kalde de unge for to-sprogede, og det skyldes at de i højere grad bruger engelsk i den daglige mediestrøm.

- Engelsk har stor magt, derfor skal vi også være forsigtige, mener Arnaq Grove.

Det grønlandske sprog er i dag fyldt med danske låneord, og vi er ikke i stand til at følge med i forhold til at lave nye ord. Vort sprog står ikke længere så stærkt som før i tiden, og der er ingen tilfredsstillende udvikling af sproget.

Vi er nødt til at gøre op med os selv, om vi virkelig er gearet til at engelsk bliver det andet undervisningssprog i stedet for dansk i folkeskolen, mener Arnaq Grove.

Hun fortæller videre, at der vil opstå en populærkultur i takt med, at det engelske sprog vinder frem, og at det vil også have en indvirkning på det grønlandske sprog og vores kultur.

For selvom grønlandsk officielt er hovedsproget, så mener hun at sproget i høj grad bliver påvirket af det danske sprog.

- Et andet stort spørgsmål er også, om vort sprog og vores kultur kan blive voldsomt presset, og om sproget kan modstå sådan et pres. Står vort sprog i dag så stærkt, at det kan modstå en så stor en påvirkning, og har man gjort sig nøje overvejelser omkring at sproget i dag står svagt?, siger Arnaq Grove til KNR.

Grønlandsk skal have højeste prioritet

Man taler ofte om at højne engelsk- og danskkundskaberne. Men man glemmer at gøre en ekstraordinær indsats for det grønlandske sprog, mener Arnaq Grove.

For i det daglige bruger vi flere og flere låneord, en udvikling der bliver ved, og på den anden side kan vi ikke følge med i at lave nye ord.

Og i dag er der rigtig mange grønlændere, der er i tvivl om at bruge grønlandsk grammatik korrekt, siger Grove.

- Engelsk er så et magtfuldt sprog, at vi simpelthen er nødt til at se på, hvordan vort sprog står i dag. Hvis vort modersmål står svagt, er vi nødt til at gøre en indsats for at højne sproget. Det er helt på sin plads at sige, at ethvert sprog udvikler sig, derfor mener jeg også at der helt klart er plads til forbedring, siger Arnaq Grove.