Lufthavne, alkohollov og socialindsatser prægede 2018

Det politiske år 2018 i Grønland bød på milepæle af de helt store. Vi ser her tilbage på de væsentligste.
Vedtagelsen af lufthavnspakken var en af de helt store politiske beslutninger i 2018. Pakken er med finansiel støtte fra den danske stat. Foto © : KNR
Skrevet af Mette Wallach
29. december 2018 16:17

5. marts 2018 udskrev Kim Kielsen valg til Inatsisartut. Den efterfølgende valgkamp bar præg af diskussioner om lufthavne og selvstændighed, og valget blev afholdt 24. april, hvor de to store partier fik smæk af vælgerne. Valgets store sejrherre blev Randi Vestergaard Evaldsen og hendes parti, Demokraterne, der for andet valg i træk, oplevede markant fremgang.

LÆS OGSÅ Her er valgets vindere og tabere

LÆS OGSÅ Demokraterne får kanonvalg og stiller ultimative krav

Magten forblev dog på Siumut-hænder med Kim Kielsen i spidsen. 

Alkohollov vedtaget - og så trukket tilbage

Det politiske forår 2018 bød blandt andet på en ny alkohollov, der betød afskærmning, nul alkoholreklamer og begrænsede salgstider.

LÆS OGSÅ Fra 1. marts er det slut med reklamer for alkohol

Der skulle dog ikke gå mere end syv måneder før dele af loven om alkohol blev trukket tilbage:

LÆS OGSÅ Alkoholloven bliver lempet

Historisk stor investering

Året bød dog også på oprettelse af en række socialpolitiske tiltag som MANU og Killiliisa. 

LÆS OGSÅ National handlingsplan for omsorgssvigtede børn vedtaget

Men den helt store politiske milepæl var dog uden tvivl lufthavnspakken, der blev vedtaget 15. november lige efter klokken 16.

Efter fem timers debat og mange års forarbejde kunne Vittus Qujaukitsoq sende Lufthavnspakken til afstemning, og det var en lettelse, da den kort efter var vedtaget med 18 stemmer for.

LÆS OGSÅ Qaqortoq fejrer lufthavnspakken

Der var også politiske emner, der glimrede ved deres fravær. Her kan nævnes forfatningskommissionen hvis arbejde har stået i stampe det meste af året, og så behandlingen af en ny fiskerilov, der blev væk sammen med forårssamlingen. Den er nu også endt i en kommission.

LÆS OGSÅ Kommission skal lave ny fiskerilov