Lovforslag om godtgørelse til kvinder i spiralskandalen går videre
Debatten om det lovforslag, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne i spiralskandalen, bølgede højt, da Dansk Folkepartis rigsfællesskabsordfører, Alex Ahrendtsen, var på talerstolen.
Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget i dag.
Selvom alle er dybt berørte af sagen, sagde Alex Ahrendtsen i sin tale, så hørte det med til tiden, at regeringen og staten igangsatte spiralsagen, fordi man troede, man gjorde en god gerning.
- Mange af disse kvinder var purunge piger. Mange af dem blev udsat for tilnærmelser fra familiemedlemmer, blev gjort gravide, og man troede, man beskyttede dem, siger Alex Ahrendtsen og fortsætter:
- Disse overgreb var jo dobbeltovergreb. Overgreb fra de nærmeste og overgrebet fra myndighederne. Det er selvfølgelig dybt beklageligt.
Det fik efterfølgende Naaja H. Nathanielsen (IA) til at gå i rette med DF-politikeren.
- Det er en meget stærk forsimpling. Det var et systematisk angreb fra den danske stat mod grønlandske piger, børn. Man bør præcisere, at det selvfølgelig ikke handler om, at alle grønlandske piger blev udsat for incest fra deres familiemedlemmer.
Alex Ahrendtsen svarede, at han havde hørt flere grønlandske beretninger og talt med sundhedspersonale:
- Jeg har hørt en del grønlandske beretninger, og så har jeg talt med læger og sygeplejersker, der var udstationeret på Grønland, som har berettiget for mig, hvad der blandt andet skete deroppe.
Socialdemokratiets ordfører, Flemming Møller Mortensen, ønskede at vide, hvorfor Dansk Folkeparti som det eneste parti ikke gik med i aftalen om en godtgørelsesordning.
Det står fortsat uklart for Flemming Møller Mortensen, hvordan DF egentlig stiller sig til lovforslaget.
Det skyldes, forklarede Alex Ahrendtsen, at Dansk Folkeparti ønsker, at danske kvinder, der har fået ufrivillig prævention, også bør være en del af godtgørelsesordningen.
- Det har man ikke villet imødekomme.
- Det har vi nu en chance for i forbindelse med udvalgsbehandlingen at få fulgt op på. Derefter tager vi så stilling, om vi stemmer ja eller nej, siger han.
Vil afvente nye rapporter
Alex Ahrendtsen opfordrede fortsat til, at anden- og tredjebehandlingen af lovforslaget blev udsat, indtil de to nye spiralrapporter er offentliggjort.
En opfordring, som Danmarksdemokraternes ordfører er enig i.
I februar afleverede et forskerhold to rapporter til naalakkersuisut, der går i dybden med, om der var tale om folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler.
At der er afleveret to og ikke én rapport, skyldes, at der undervejs har været uenighed i ekspertgruppen, hvilket resulterede i, at to af forskerne trådte ud.
Det har ifølge naalakkersuisut ført til en forsinkelse af offentliggørelsen af rapporterne – til skarp kritik fra flere parter.
Nu er planen, at naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA), vil præsentere eksperternes resultater ved et pressemøde i slutningen af august.
Står det til de to grønlandske folketingsmedlemmer, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), er det vigtigt, at der bliver handlet på godtgørelsesordningen.
- Vi kan ikke udskyde det her på ubestemt tid, for det vil være rigtig synd for de kvinder, der allerede har ventet længe, sagde Naaja H. Nathanielsen i et tidligere interview til KNR.
Den danske sundhedsminister Ida Auken siger til Ritzau efter debatten, at man ikke vil afvente rapporterne.
- Man ville kunne risikere at forsinke tingene meget markant, hvis man handler anderledes. Så jeg synes, det kloge fra regeringens side er at få loven behandlet nu og få udbetalt godtgørelserne til kvinderne, siger hun til Ritzau.
Hun afviser dog ikke, at Folketinget kan udskyde lovbehandlingen, som afsluttes den 27. august.
Peger på flere mangler
Naaja H. Nathanielsen startede sit indlæg med at citere, hvordan grønlandske kvinder og familier blev omtalt i offentlige dokumenter og medier i 1960’erne og 1970’erne.
- Primitive familier.
- Pigerne har det med at bolle, som vi andre har det med at gå på lokum.
Et menneskesyn, fortsatte IA-politikeren, som viser, at spiralstrategien har afsæt i en kolonial tankegang.
- Det der skete, er uundskyldeligt, men at noget er uundskyldeligt, fritager ikke de ansvarlige for ansvar, fortsatte Naaja H. Nathanielsen.
Også Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam fremhævede de mange konsekvenser, det har haft for de grønlandske kvinder og samfundet.
- Det er kun toppen af isbjerget, sagde han fra talerstolen.
De to folketingsmedlemmer bakker op om lovforslaget, men fremhæver begge en række mangler.
Blandt andet fremhæves det, at der bør ydes godtgørelse for hver gang, en pige eller kvinde har fået ufrivillig prævention. Flere kvinder har fortalt om at have fået opsat spiraler ufrivilligt mere end én gang.
Godtgørelsesbeløbet lyder på 300.000 kroner.
Den danske sundhedsminister, Ida Auken, afsluttede førstebehandlingen fra talerstolen.
- Vi lukker ikke længere øjnene. Vi tager ansvaret på os, sagde hun.
Lovforslaget er sendt videre til behandling i Grønlandsudvalget.
