Lønnen tvinger KNR i knæ: Peter Olsen kan ikke blande sig

- KNR har som public service-station forpligtelser over for samfundet til at binde landet sammen, holde øje med magthaverne og give borgerne de informationer, de skal bruge for at benytte deres demokratiske ret på et oplyst grundlag, siger Oline Olsen, formand for Grønlands medieforbund, Tusagassiuinermi Sulisut Peqetigiifiat (TP), i et åbent brev.

Brevet henvender sig til naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen, der har ansvaret for området.

- De lave lønninger har en negativ konsekvens for alle, også for demokratiet. Hvis KNR skal blive en attraktiv arbejdsplads, må der ske noget på lønområdet, fortsætter hun.

Den lave løn er det primære problem i en ond cirkel, hvor de ansatte er for pressede, hvilket fører til ringere arbejdsvilkår, mangel på ansatte, og hvor KNR får sværere ved at efterleve dens forpligtelser til borgerne og for demokratiet.

Peter Olsen har ikke holdt sit løfte

”KNR er i dyb krise, fordi de ikke kan give nok i løn til at tiltrække og fastholde journalister”.

Sådan skrev Fagbladet Journalisten i juni 2022, efter at KNR havde skåret ned på mængden og varigheden af radioaviserne.

Dengang lovede naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen, fra Inuit Ataqatigiit, at han ville nedsætte en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på KNR’s fremtid.

Det er ni måneder siden.

Men Peter Olsen mangler stadig at indfri sit løfte om at nedsætte en arbejdsgruppe.

Situationen er imidlertid ikke blevet bedre ved KNR, som for nyligt har været nødt til at optage aftenradioavisen i mangel på særligt grønlandske journalister.

Peter Olsen skriver i et modsvar, at det fortsat er hans ønske, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der kigger nærmere på KNR’s fremtid.

- Det har imidlertid endnu ikke været muligt at nedsætte en sådan arbejdsgruppe, hvilket navnlig beror på spørgsmålet om ressourcemangel i departementet samt tidsmæssige faktorer.

Lønnen er den varme kartoffel

KNR’s direktør, Karl-Henrik Simonsen, mener også, at lønnen er det største problem for rekrutteringen af grønlandske journalister.

- Det er ikke noget at sige til, at vi ikke kan tiltrække lokal arbejdskraft i den hastighed, vi ønsker, når folk kan finde jobs indenfor samme overenskomst som kommunikationsmedarbejdere og tjene 36.000 kroner mere om året, siger han.

Derfor kræver Oline Olsen politisk handling fra Peter Olsen, der er naalakkersuisoq for kulturdepartementet, som KNR hører under.

- Nu er situationen så alvorlig, at der nu må vises handling fra politisk side og finde løsninger uden at vente på de næste overenskomstforhandlinger i 2024.

Men der er ingen politisk handling at hente hos Peter Olsen.

- Som naalakkersuisoq for kultur kan jeg politisk ikke blande mig i lønforholdene for KNR's nyhedsjournalister, samt i lønforhandlingerne mellem Overenskomstafdelingen og Journalistforbundet generelt, skriver han.

Placerer ansvaret hos Selvstyret

Men både Karl-Henrik Simonsen og den daværende fællestillidsrepræsentant hos KNR, Ane-Marie Petersen, peger begge på Selvstyret, når de skal placere ansvaret for lønningerne i KNR.

- Det er ikke Dansk Journalistforbund, der beslutter, hvor mange penge man skal få for sit arbejde. Det er arbejdsgiveren, selvstyret, der er ansvarlig for at give lønforhøjelse, sagde Ane-Marie Petersen til Fagbladet Journalisten sidste år.

KNR vil gerne spørge naalakkersuisoq Peter Olsen, hvordan han vil skaffe grønlandsktalende journalister til KNR, hvis han ikke kan blande sig i lønnen, som er hovedårsagen til problematikken ifølge Grønlands medieforbund.

Peter Olsen oplyser, at han ikke har tid til et interview.