SIK om Siumuts sprogdebat: Lige nu er den urealistisk

Det har skabt stor debat, at Siumut efter deres generalforsamling varsler med et krav om, at alle ansatte i det offentlige skal kunne tale grønlandsk.

Senest har Grønlands Erhverv været ude at kalde forslaget for en skræmmekampagne, der potentielt kan gøre det svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Omvendt er fagforbundet SIK noget mere positiv stemt over forslaget fra landets næststørste parti. Ideen er god nok, men det er dog  svært at forestille sig, hvordan det nogensinde skal kunne føres ud i livet, siger forbundets formand Jess G. Berthelsen:

- At stille sådan et krav er godt nok, men pt. kan vi ikke implementere det, da vi på flere områder mangler arbejdskraft. Jeg er sikker på, at Selvstyret ville ansætte en dobbeltsproget, hvis det kunne lade sig gøre, siger han til KNR.

Politikerne lægger ikke langsigtede planer

Han støtter op om Siumuts ønske om at lade grønlændere komme foran i jobkøen, men han mener det er endnu et eksempel i en lang række af forslag fra landet politikere, som glemmer at skæve til den virkelighed, som de forsøger at forme gennem deres politik:

- Vi skal passe på, hvis vi laver lovgivning, som vi ikke kan realisere. Det er som at bide sig selv i halen. Vi er nødt til at lave en fremadrettet plan – en 20-års plan – og det er det, man skal starte med, siger han.

Han nævner blandt andet lufthavnsbyggerierne som det seneste eksempel i en lang række på planer fra politikerne, hvor de laver for kortsigtede planer, som ikke tager højde for virkeligheden:  

- Vi starter med at bygge tre lufthavne i ét hug, som jo kræver vi bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra. Havde man besluttet at gøre det i etaper, så havde vi haft mulighed for at bruge hjemmehørende arbejdskraft i stedet, siger han.

Kultur kan ikke måles og vejes

Samtidig tror han, at siumutternes forslag kan ende med at blive dyrt for os alle sammen.

For lige nu står der bare i forslaget, at det skal have konsekvenser, hvis en arbejdsgiver ansætter en ansøger, som ikke kan sproget. Men hvis det bliver en økonomisk en af slagsen – som Jess G. Berthelsen godt kunne frygte – hvem skal så betale?

- Hvis vi laver sådan en lovgivning, gider jeg sgu ikke betale de bøder gennem mine skattekroner, fordi det er svært at implementere lige nu, siger han og forsætter: 

- Jeg kan heller ikke forstå, at det kun gælder Selvstyret. Hvis man virkeligt mener det her, burde det gælde hele molevitten - også de private arbejdsgivere. 

Samtidig har Jess G. Berthelsen dog svært ved at se, hvordan en arbejdsgiver nogensinde skal kunne vurdere en ansøgers kendskab til den grønlandske kultur. 

- Kultur flytter sig heldigvis hele tiden. Jeg vil hellere sige, at hvis man skal arbejde i dette land, så skal man respektere landet, lovgivningen og sproget. Det er det mindste, vi kan kræve.