Grønlands Erhverv: Skræmmekampagne fra Siumut Nuuk

Det kan have store konsekvenser for det grønlandske arbejdsmarked, hvis der kommer en lov om, at virksomheder kan blive straffet – på en eller anden måde - hvis de ansætter folk, der ikke kan tale grønlandsk i fremtiden.

Sådan lyder det fra direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen. 

- Det kan skræmme eller udelukke folk fra arbejdsmarkedet, siger han til KNR. 

Han reagerer på en idé til et lovforslag fra Siumuts lokale afdeling i Nuuk: Nemlig et forslag om, at alle der skal ansættes i det offentlige, fremover skal kunne tale grønlandsk. 

Og hvis ikke en ansøger kan det, skal der være en form for straf til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal dog have mulighed for at søge om dispensation til at ansætte en ikke-grønlandsktalende – men arbejdsgiveren skal kunne argumentere detaljeret. 

Det er Qarsoq Høegh-Dam, formand for Siumut i hovedstaden, der har stillet forslaget på partiets landsmøde i weekenden. 

Ingen er arbejdsløse

For ifølge Siumut Nuuk er det umuligt for den oprindelige befolkning her i landet at konkurrere med udefrakommende arbejdskraft.

- En kalaaleq (grønlænder red.) skal altid have fortrinsret på en eller anden facon. Detaljerne kan vi altid finde ud af. Men hvis der er arbejde at hente og en kvalificeret kalaaleq til stillingen, så skal der selvfølgelig være en vej, så vedkommende får fortrinsret til stillingen, sagde Qarsoq Høegh-Dam.

Men den holder ikke i virkeligheden, vurderer Christian Keldsen. 

- Der er to ting at sige. Det ene er, at vi skal forholde os til, at Grønland har 0 procent arbejdsløshed. Så det her med, at kunne vælge ud fra en række objektive præmisser kan blive svært.

- Og punkt to så tror jeg ikke, at man skal tage fejl af, at der ikke findes en arbejdsgiver i Grønland, der ikke allerede bruger den her fremgangsmåde. De fleste ønsker altid at ansætte en hjemmehørende.

Svært at forsvare menneskeligt

Ifølge Qarsoq Høegh-Dam betyder forslaget ikke, at nogle, der ikke taler grønlandsk, bliver udelukket fra jobs. 

Ifølge ham betyder det blot, at Grønland vil have en integrationslov – ligesom i Danmark – hvor man skal kunne tale det grønlandske sprog. Så i Grønland skal man kunne tale grønlandsk for at kunne blive ansat, sagde Qarsoq Høegh-Dam i går til KNR. 

Men ifølge Christian Keldsen har sprogkravet ikke noget med integration at gøre. Tværtimod kan det skræmme eller udelukke folk fra arbejdsmarkedet, mener han.

- Faktum er igen, at der kan være stillinger, der kræver visse egenskaber, der kan sprog sagtens være et af dem. Der kan være masser af job, hvor grønlandsk eller andre typer af sprog kan være saglige argumenter, siger han og forsætter:

- Men at indføre straf for ikke at ansætte folk med en given egenskab har jeg svært ved at se, at man kan forsvare menneskeligt.