Siumut: Kalaallit skal forrest i jobkøen

Udlændinge ikke må vælges til fremfor grønlandske ansøgere i det offentlige. Det var et af de temaer, som vakte genklang på Siumuts landsmøde.
Qarsoq Høegh-Dam, der er formand i Siumuts lokalafdeling i Nuuk, mener det er på tide at tage et opgør med udlændinge i landet. Foto © : Allan Jeremiassen
02. august 2023 12:44

I weekenden var der generalforsamling i landets næststørste parti Siumut. Meget blev diskuteret i de tre dage, det stod på. Men særligt forslag fra lokalafdelingerne skabte røre i forsamlingen – og særligt én lokalafdeling satte sig tungt på debatten – nemlig Nuuks.

De havde hele 26 forslag med til samlingen af siumutter og særligt et tema fyldte meget mellem forslagene og i debatten, som opstod i forsamlingshuset i Qasigiannguit. Nemlig et opgør med udlændinge, som kommer til udefra og tager for sig af landets goder på bekostning af grønlændere.  

Derfor vil Siumut Nuuk for eksempel sikre, at der ikke er udlændinge, som kommer foran i jobkøen. Det fortæller lokalafdelingens formand, Qarsoq Høegh-Dam:

- En kalaaleq (grønlænder red.) skal altid have fortrinsret på en eller anden facon. Detaljerne kan vi altid finde ud af. Men hvis der er arbejde at hente og en kvalificeret kalaaleq til stillingen, så skal der selvfølgelig være en vej, så vedkommende får fortrinsret til stillingen.

Grønlændere skal altid forrest i køen

Alt for mange er her alt for kort. Alt for mange får alt for lidt i løn. Det skævvrider arbejdsmarkedet og gør det umuligt for den oprindelige befolkning at følge med og konkurrere med udefrakommende arbejdskraft, mener Qarsoq Høegh-Dam.  

Derfor havde lokalafdelingen blandt andet et forslag om, at arbejdsgivere i det offentlige fremover efter lovkrav skal sørge for, at den person, de ansætter, kan tale grønlandsk, kender til kulturen og til samfundet.

- Men det betyder ikke, at man udelukker nogle. Det betyder bare, at man har en integrationslov – ligesom i Danmark – hvor man skal kunne tale det grønlandske sprog. Så i Grønland skal man kunne tale grønlandsk for at kunne blive ansat.

Grønlandsk er det højeste i landet 

Men alt dette kan måske støde mod Siumuts selverklærede målsætninger, hvor der blandt andet står, at partiet vil ”skabe et samfund i Vort Land igennem ligestilling uanset fødested, køn eller religion.”

Forslag fra Siumut Nuuk

Sådan lyder forslaget:

”Lovgivning til krav om ansættelse i forhold til nationalitet:

Inden afslutningen af næste valgperiode skal der arbejdes for en lov om et krav til offentlige arbejdspladser og selskaber om, at ansatte skal have viden om samfundet, kultur og skal kunne det grønlandske sprog. I loven skal der stå skrevet, at manglende opfyldelse skal have konsekvenser. Kan kravene ikke opfyldes, skal der søges om dispensation fra ledelsen, hvor der argumenteres detaljeret.”

Spørger man Qarsoq Høegh-Dam ind til dette modsætningsforhold, ser han intet problem. Ingen uoverensstemmelse mellem partiets program og lokalafdelingens forslag:

- Siumut blev skabt på baggrund af Kalaallit. Noget af det første, du læser, i Siumuts partiprogram er, at det grønlandske sprog skal være det højeste i landet. Loven siger, at grønlandsk skal være det officielle sprog.

Formand: Vi må ikke blive fremmedfjendske

Den holdning deler hans formand, Erik Jensen. Ifølge ham er det faktisk en mening, som man mødte hos flere i partiet under generalforsamlingen:

- Vi kunne høre fra lokalet i forsamlingshuset, at ønsket om prioritering af det grønlandske sprog er høj. Ud fra det kan jeg også bekræfte at i forhold til grønlandske ansøgere og ansættelser i lederstillinger på offentlige arbejdspladser skal grønlændere prioriteres, siger han.

Han påpeger dog samtidig, at man skal passe på, hvordan denne politiske holdning præsenteres udadtil: 

- Men når det så er sagt, skal vi alligevel være klar over, at vi skal være forsigtige med, at vi ikke begynder skubbe alle udefrakommende væk. Vi skal tænke os klart om, hvis vi begynder at opføre os på den måde. Så skal vi spørge os selv, om det overhovedet gavner noget i samfundet, siger han og forsætter: 

- En fremmedfjendsk tone er uacceptabel. Men det vi vil prioritere er at grønlænderne skal prioriteres på arbejdspladserne, og vi ser det som en af de vigtigste opgave i fremover.