LGBTQ+-forening kalder lov for historisk, men der mangler noget
Grønland kan få sin første anti-diskriminationslov.
Inatsisartut har netop førstebehandlet et lovforslag fremsat af naalakkersuisut, som vil gøre det ulovligt at diskriminere på baggrund af 18 forskellige punkter heriblandt seksualitet, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Og det vækker begejstring hos Sofus Fenger Hove, der er kasserer i Greenland+.
- Det er en historisk lov, siger han og fortsætter:
- Vi er rigtig glade for, at vi kan få inkluderet, at man heller ikke må diskriminere transpersoner eller non-binære.
Samme begejstring ses hos Grønlands anden LGBTQ+-forening, Sipineq+.
- Vi er mega glade for det nye forslag. I vores øjne findes der flere køn end mand og kvinde. Der findes også tramskønnede, non-binære og andre kønsidentiteter, siger forperson i Sipineq+, Qillaq Olsen.
Klage til ligebehandlingsnævn
Lovforslaget er dog ikke fejlfrit ifølge de to foreninger.
I Greenland+ savner de en konkret plan for, hvordan naalakkersuisut vil implementere den nye anti-diskriminationslov, hvis den stemmes igennem i Inatsisartut.
- Det, vi kan være bange for, er, at den kommer ud og ikke implementeres ordentligt, og så kan vi ikke mærke nogen effekt, siger Sofus Fenger Hove.
Som en del af loven vil Naalakkersuisut også oprette et klagenævn, der skal gå under navnet Ligebehandlingsnævnet.
Tanken er, at du som borger kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvor en gruppe med forskellige juridiske kompetencer så behandler din sag og afgør, om det, du har været udsat for, er diskrimination.
Er det diskrimination, så kan eksempelvis din arbejdsgiver straffes til at give dig en erstatning på baggrund af diskriminationen.
- Umiddelbart tænker vi, at det er fantastisk, at vi har et nævn, vi kan skrive til, hvis vi oplever diskrimination, men det kommer helt an på, hvordan alt bliver udført, siger Sofus Fenger Hove.
Plads til forbedringer
Begge foreninger savner også, at loven omfatter digital diskrimination. Altså, diskrimination på blandt andet sociale medier.
- For vi ser ofte, at LGBTQ+-personer rammes af digital diskrimination, siger Qillaq Olsen fra Sipineq+.
Det er Sofus Fenger Hove enig i.
Efter pride i Nuuk i juli delte Greenland+ blandt andet på deres Facebook-side nogle hadkommentarer og -beskeder, som organisationen havde modtaget i forbindelse med priden.
En kommentar lød blandt andet: ”føj for helvede, klamme homoer i fortjener ikke en skid”.
Selvom der mangler en bedre beskyttelse for digital diskrimination, så har Sofus Fenger Hove alligevel forståelse for, at det ikke er en del af det nye lovforslag.
Derfor er han fortsat glad for forslaget, men han vil på sigt gerne se en lov, der også beskytter LGBTQ+-personer mod diskrimination online.
- Det kan komme til sin tid, for det er også et meget stort emne at tage op, hvis man rent faktisk skal skabe resultater, siger han.
Politikerne skal debattere lovforslaget for anden gang 18. oktober. Det forventes færdigbehandlet 25. oktober.
