Partier inviteret til møde om sundhedsforlig: - Latterligt, rodet og formålsløst
Naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain (IA) har inviteret samtlige partier til møde om et sundhedsforlig i dag.
Mødeindkaldelsen indeholder tre punkter: "naalakkersuisoq for sundheds ønsker til finanslovsforlig 2024", "matcher dette partiets ønsker" og "drøftelse af prioriteringer".
Det korte oplæg blev i går kaldt ”ikke særlig betryggende” af Demokraatits Bjørk Lange Olsen, og nu følger de resterende oppositionspartier trop:
- Det virker ærlig talt lidt rodet og formålsløst. Det kan jo godt være, at de reelt kommer med et forligsoplæg, men vi har ikke set noget indtil videre, siger formand i Naleraq Pele Broberg.
Der heller ikke er meget begejstring hos Atassut:
- Det er fuldstændig latterligt. Tre punkter uden scenarier. Vi skal til møde med naalakkersuisut, og ved ikke præcist, hvad det skal indeholde, siger Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen.
Der skal laves en sundhedsreform - det er ikke nogen nyhed. Men siden Naaja Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for finanser, præsenterede et finanslovsforslag i starten af august, har der været ganske stille om en kommende sundhedsreform. Og oppositionspartierne oplever, at det nu er dem, der skal møde op hos Agathe Fontain med en plan - i stedet for omvendt.
- Vi kan ikke komme med noget. Det er naalakkersuisoq, der skal det. En reform kan ikke bare starte fra nul. De skal komme med konkrete punkter om, hvordan man kan forbedre sundhedsvæsnet, siger Aqqalu Jerimiassen.
Personalemanglen skal løses
At landets sundhedsvæsen lige nu står overfor en mur af udfordringer, er heller ikke nyt.
Der mangler både personale og penge.
Og den kritiske personalesituation i 2022 fik vikarudgifterne til at stige markant til 40 millioner kroner - det højeste beløb i fire år, viser tal fra Sundhedskommissionens Betænkning 2023.
Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven.
Alle partier er da også enige om, at manglen på faglærte hænder og bedre økonomi er den største udfordring.
- Vi skal ligge plan for, hvordan man finder egnede lande, som man kan importere arbejdskraft fra. USA har en talentmasse på 100.000 læger. Vi vil gerne undersøge, hvor vi kan finde læger og sygeplejersker, der vil blive her i landet i længere tid uagtet, hvor dyrt og besværligt det er at blive her, foreslår Pele Broberg (N).
Også hos Atassut er det spørgsmålet om, hvordan man finder mere personale, der fylder mest.
- Det hele skal forbedres generelt. Derefter kan vi se på de steder, hvor der er de største udfordringer med personale og løse det i stedet for at finde lappeløsninger, lyder det fra Aqqalu Jerimiassen.
Der er penge nok
Det kræver dog også penge at løse problemerne.
Men hos Naleraq mener de ikke, at penge bliver et problem. De ser blandt andet De Grønlandske Huse i Danmark som noget, der kan spares på.
- Vi har rigeligt råd til at betale det, der skal betales. Alene De Grønlandske Huse i Danmark er 35 millioner kroner plus om året. Det er et spørgsmål om vilje til at prioritere anderledes, hvis man vil lave forandringer, sige Pele Broberg.
Og Atassut peger også på et helt konkret sted, hvor pengene kan findes:
- Man kunne spare på Majoriaq og flytte penge derfra til sundhedsvæsnets konto.
Med henblik på at finde mere personale?
- Ja, siger Aqqalu Jerimiassen.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain (IA), men hun er endnu ikke vendt tilbage.
