"Hvad siger du?" Udenlandsk sundhedspersonale kan give sproglige udfordringer
Når sundhedsvæsenet i fremtiden skal ansætte læger, sygeplejersker og jordemødre, så behøver det ikke længere være sundhedspersonale med dansk autorisation.
Det er resultatet af en ny aftale mellem om udenlandsk arbejdskraft, som blev indgået mellem Grønland og Danmark i går.
Det kan betyde, at der fremover kan ansættes personale, der hverken taler grønlandsk eller dansk i sundhedsvæsenet. Og det kan give problemer, fortæller Charlotte Bøgelund, der er forkvinde for Jordemoderforeningen i Grønland, Ernisussiortut Kattuffiat.
- Vi har brug for at kunne oversætte præcist i kliniske situationer, hvor det er vigtigt at kunne fortælle og informere patienterne om deres tilstand på et korrekt og forståeligt niveau.
For selvom sundhedsvæsenet allerede i dag gør brug af tolke, så er det helt centralt, at kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter kan foregå så fejlfrit som muligt.
- En patient har jo brug for at kunne samtykke til den behandling, der ydes, for at vi i princippet må yde behandlingen. I værste fald skaber det frygt, utryghed og angst for en patient ikke at vide, hvad de bliver udsat for i behandlingsøjemed, siger hun.
Også i Grønlands Sygeplejerskeorganisation, Peqqissaasut Kattuffiat, lægger formand Ken Jensen vægt på, at sproget kan blive en udfordring.
- Det her med at forstå hinanden, det er altså rigtig vigtigt. Vi oplever allerede nu, at det er svært med dansk og grønlandsk, og der er nogle udfordringer i det, siger han.
Aftalen skal videreudvikles
Naalakkersiosoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), glæder sig over, at den nye aftale gør det lettere at tiltrække personale i sundhedsvæsenet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Hun oplyser samtidigt, at aftalen skal videreudvikles, så man sikrer, at der er tolkning til rådighed.
- Vi har altid skulle tolke fra dansk til grønlandsk, så det er ikke en ukendt problemstilling. Aftalen kommer til at blive videreudviklet, så hvis det eksempelvis er engelsktalende arbejdskraft, der kommer til, så sikrer vi tolkning tilpasset det, sig hun.
Også Landslæge Henrik L. Hansen forsikrer, at der vil være fokus på tolkning i den nye aftale.
- Hvis sundhedspersonalet skal have direkte patientkontakt, er det klart, at man skal opfylde nogle sprogkrav. En af de store opgaver bliver derfor at sikre den nødvendige sprogundervisning, siger han.
Tolkestanden skal forbedres
Netop en bedre tolkeservice kan være med til at løse udfordringerne med sprogbarriererne, mener Ken Jensen fra Grønlands Sygeplejeorganisation.
- En af de ting, vi skal fokusere på, er at få nogle tolke, som er dygtige og som kan det sundhedsfaglige sprog. Og måske opgradere den del også, så man er sikker på, at der bliver tolket korrekt, siger han.
Også Charlotte Bøgelund fra Grønlands Jordemoderforening peger på, at tolkestanden skal forbedres, hvis det skal lykkes at få udenlandsk arbejdskraft ind i sundhedsvæsenet på en ordentlig måde. Helt konkret skal tolkene have nogle bedre værktøjer til at arbejde i et sundhedsmiljø.
- Man er måske nødt til at lave en medicinsk ordbog til tolke, som på den måde både kender de engelske termer, men også de danske og grønlandske termer for forskellige kropsdele og sygdomme.
For det kan være kritisk, hvis der opstår livstruende situationer, og personale og patienter ikke kan forstå hinanden.
- Det kan være for tidlige fødsler, svangerskabsforgiftning eller blødningskomplikationer. Akutte sygdomme kan jo forekomme både nat og dag, hvor der ikke nødvendigvis er tolk til stede, fordi det er ydertider, siger hun.
Både Charlotte Bøgelund og Ken Jensen mener, at det vil være mest realistisk at tiltrække personale fra andre nordiske og skandinaviske lande. Selvom aftalen i princippet gør det muligt at ansætte fra hele verden.
