Lars-Emil hemmelighedsfuld om formandsposten

Medstifter af og tidligere formand for Siumut, Lars-Emil Johansen, stiller op til formandsvalget i sit parti. Det skriver formanden for Siumuts afdeling i Aasiaat, Enok Sandgreen.
Skrevet af Jens Thorin
17. oktober 2014 11:25

Enok Sandgreen begrunder sin anbefaling med, at Lars Emil Johansen er en erfaren og stærk politiker, der kan samle sit parti.

LÆS OGSÅ Siumuts bagland savner Lars-Emil som kandidat

- På baggrund af det, som Siumut gennemlever, er det, vi har brug for i Siumut en erfaren og stærk mand, skriver Enok Sandgreen.


- Selvom Lars Emik Johansen i dag er midaldrende, kan han være leder for hele landet, og være en samlende figur i Inatsisartut og Nalakkersuisut, skriver lokalformanden i Aasiaat.

LÆS OGSÅ Doris Jakobsen vil være formand for Siumut

Enok Sandgreen fortæller, hvorfor Lars-Emil Johanen er manden, der kan samle resterne af den skandaleramte parti.

 

- Lars-Emil Johansen er en ydmyg mand, og vi ved at han i de seneste år lever et andet liv. Han viderefører en politisk karriere på en stærk måde, og derfor mener jeg, at han egner sig som en samlingsfigur, siger lokalformanden til KNR.

 

Sagsøgt af GA
Lars-Emil Johansen blev sagsøgt af Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, blandt andet for manglende betaling af en returrejse til Grønland fra Danmark for to personer, mens han var formand for rederiforeningen, APK i 2007. Dommen kom dagen efter at han blev udnævnt til landsstyremedlem for finanser, viser en domsudskrift fra Nuuk Kredsret, som avisen Sermitsiaq dengang var i besiddelse af.

 

Dommen over Lars-Emil Johansen vil Enok Sandgreen ikke kommentere men konstaterer blot, at Lars-Emil Johansen ikke blev dømt.

 

- En politiker må kæmpe videre, selvom han er blevet sigtet, når blot han ikke er straffet, eller der er andre sanktioner. Derfor er der ingen grund til at mistænkeliggøre Lars-Emil Johansen for misbrug af penge, svarer Siumuts lokalformand i Aasiaat, Enok Sandgreen.

 

Lars-Emil Johansen blev første gang valgt ind i et politisk organ i 1971, i det daværende Landsråd, der er forgængeren til vore dages Inatsisartut. Her dannede han sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen den første politiske gruppe.

Efter en tid som uformel politisk bevægelse blev partiet Siumut stiftet i 1977.

LÆS OGSÅ Kielsen går efter Siumuts formandspost

Den 68-årige Lars-Emil Johansen var sit partis formand fra 1987 til 1997, og var formand for det daværende landsstyre i perioden fra 1991 til 1997.

Lars-Emil Johansen vil på nuværende tidspunkt, hverken be- eller afkræfte oplysningen om sit formandskandidatur.

LÆS OGSÅ Nick Nielsen melder sig ind kampen om formandsposten i Siumut