Foto: KNR

Åben konflikt: Kruse benægter Olsvigs afskaffelse af kvotefrie zoner

Er de kvotefrie zoner afskaffet eller ej? Det er svært at finde ud af selv for Naalakkersuisut.

Naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen, Sara Olsvig, udtalte 20. december i Qanorooq, at de kvotefrie zoner bliver afskaffet.

LÆS OGSÅ De kvotefri zoner afskaffes

Men det er man åbenbart ikke enige om i Naalakkersuisut. Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Karl-Kristian Kruse, afviser torsdag, at de kvotefrie zoner, er blevet afskaffet af Naalakkersuisut.

- Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit siger, at de kvotefrie zoner bliver afskaffet. Men det er ikke rigtigt, siger han. 

Karl-Kristian Kruse var ikke med til det møde den 11. december, hvor det ifølge Sara Olsvig blev besluttet, at de kvotefrie zoner bliver afskaffet. Vi har derfor bedt ham forholde sig til referatet fra mødet, hvor der blandt andet står følgende:

- Naalakkersuisut besluttede; at fiskeri i de kvotefrie områder for fiskeri efter hellefisk kystnært medregnes i opgørelsen af fartøjers kvoteforbrug, for fiskere i det kystnære hellefiskefiskeri. Se hele referatet HER.

LÆS OGSÅ IA vil have lukket kvotefrie områder

Med andre ord så tæller fiskeri i de kvotefrie zoner med i fiskernes kvoteforbrug. Det kommer dog ikke til at spille den store rolle i praksis ifølge Karl-Kristian Kruse.

Ifølge ham betyder det blot, at alt fangst tæller med i kvoterne, men når man har opbrugt sin kvote, kan man fiske videre i de kvotefrie zoner, ligesom det har været tilfældet indtil nu.

Kruse kritiserer, at hans kollega har været ude og udtale sig om noget, der vedrører hans ansvarsområde som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.

- Det kan ikke være sådan, at man via medierne udtrykker, at vi kræver det og det, og vi har opnået det. Referatet fra Naalakkersuisuts møde bliver godkendt af alle Naalakkersuisut-medlemmer, og udmeldingen udadtil viser, at dette ikke er i overens med referatets indhold, siger Karl-Kristian Kruse.

Sara Olsvig ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen. KNR har siden onsdag forsøgt at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, for at få en afklaring på, hvem af de to medlemmer af Naalakkersuisut, der har ret. Det har ikke været muligt.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil afskaffe kvotefrie zoner

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!