Kritik af magtrapport: Mangelfuld og for dansk
- Jeg synes ikke, at Grønland eksisterer i den her undersøgelse.
Så kort kan Martha Labensen sige det om rapporten "Grønlands magtelite" fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School.
Den tidligere direktør for KANUKOKA og mangeårige direktør i Hjemmestyret har ikke meget ros til metoden, som forskerne bruger til at kortlægge de mest magtfulde poster og netværk i Grønland.
Det omfatter kortlægningen "Grønlands magtelite"
Kortlægningen af magteliten i Grønland er sket ud fra oplysninger om poster og netværk, der er offentligt kendte - lige fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, bestyrelser, organisationer, råd og nævn mm.
Den tager altså ikke højde for, hvem der mødes i sportsklubben, til kaffemik eller på fisketur, eller om personerne er i familie med hinanden.
I kortlægningen er der heller ikke blevet set på, hvdem der primært taler grønlandsk, dansk eller begge sprog.
Kortlæningen ser kun på for formelle positioner i samfundet og ikke private relationer som familiebånd, venskaber og kulturelle normer.
- Der er familier og sociale sammenhænge i det her land, som har en meget væsentlig magtfaktor, som de er nødt til at udøve gennem deres familiemedlemmer, siger Martha Labansen.
Undersøgelsen skelner heller ikke imellem, hvem der primært taler grønlandsk eller dansk, eller hvad der er det herskende sprog i netværkene.
- Det er da klart, for forskerne forstår ikke grønlandsk og har aldrig snakket med en grønlandsksproget, siger Martha Labansen.
Forskere: Private relationer er svære at registrere
I rapporten understreger forskerne, Morten Fischer Sivertsen og Anton Grau Larsen, at private relationer og sprogkundskaber er svært og videnskabeligt usikkert at kortlægge blandt magtpersoner.
Det samme vurderer man hos Transparency International Greenland, som har været sparringspartner på rapporten.
Martha Labansen støtter grundlæggende idéen om at kortlægge magten i Grønland. Det er væsentligt for borgerne at finde ud af, hvordan magtpersoner bruger hinanden, siger hun. Men kortlægningen er ikke objektiv, mener hun.
LÆS OGSÅ Transparency: Rapport giver et vigtigt indblik i magten
For eksempel fremgår erhvervskonferencen Future Greenland som et af de mest indflydelsesrige netværk i samfundet.
Men indlæg på konferencen er primært kun på dansk. Og det udelukker grønlandsksprogede personer, som nok har stor indflydelse - men som ikke bliver talt med i kortlægningen, siger Martha Labansen.
- Den giver et billede af de danske aktører og formelle aktører.
Kuupik: Metoden passer bedre til større samfund
Også tidligere formand for Naalakkersuisut og IA, Kuupik V. Kleist, finder mest af alt listen med de 123 mest indflydelsesrige personer i Grønland for "ret tilfældig".
Kuupik V. Kleist er uddannet socionom fra Roskilde Universitet og vurderer, at metoden bag rapporten kan bruges til at undersøge magtforhold i lande med mange indbyggere. Men ikke i et lille samfund som Grønland.
- I meget små samfund kan man jo øve indflydelse på alle mulige leder og kanter uden at bestride nogen formelle poster. Og jeg synes, at man bliver nødt til at tage behørig hensyn til virkeligheden, siger han.
LÆS OGSÅ Rapport: Her er Grønlands mest magtfulde personer
Både Kuupik V. Kleist og Martha Labansen påpeger, at fiskeriområdet kun er lidt repræsenteret på listen over de 123 mest indflydelsesrige personer i Grønland. Men det stemmer ikke overens med virkeligheden.
Selv om man ikke kommer i formelle netværk, har nogle personer, særligt i fiskeriet, meget magt, siger Kuupik V. Kleist.
- Det er ikke nødvendigvis de mest magtfulde, der er de mest synlige.
Han støtter dog også idéen med at undersøge magtforhold i Grønland, men siger:
- Det er interessant at lave sådan en udredning, men jeg ville nok opfordre til, at man arbejder videre på den.
