Koalitionsaftale: Kriminalforsorgen glæder sig over fokus på resocialisering

Kriminalforsorgen har fået sit eget afsnit i den nye koalitionsaftale. Afsnittet lægger vægt på resocialisering af de indsatte i anstalterne og det er positivt, lyder det fra Kriminalforsorgen i Grønland.
Foto © : Kriminalforsorgen i Grønland
Skrevet af Inge S. Rasmussen
14. maj 2018 09:00

Kriminalforsorgen står nævnt som noget af det sidste i koalitionsaftalen "Nunarput - i fællesskab, - i udvikling, - med plads til alle" mellem Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

Her fremgår det blandt andet, at koalitionen vil "sikre, at de domfældte kan begynde et godt liv i samfundet, gennem vejledning og kurser."

Kriminalforsorgen er stadig statens ansvar. Derfor kan det undre, at koalition overhovedet vælger at indføje et afsnit i sin samarbejdsaftale om området.

Forsorgen fortsætter arbejdet

Koalitionens tilsyneladende øgede fokus på området vil da heller ikke medføre konkrete ændringer i Kriminalforsorgens arbejde.

- Helt konkret kommer vi ikke til at gøre noget anderledes end vi gør i dag, siger Naaja Nathanielsen.

- Vi er allerede i gang med nye strategier om at øge beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, og har nogle projekter i gang på at lave bedre samarbejde på det sociale område mellem os og kommuner og Selvstyre, og det fortsætter vi, fastslår hun.

Sender positivt signal

Ikke desto mindre sender afsnittet i koalitionsaftalen et positivt signal til arbejdet for resocialisering, mener direktør Naaja Nathanielsen.

- Det bekræfter jo det signal, der tidligere har været, både fra befolkningen og naalakkersuisut, om at vi skal have fokus på det resocialiserende i forhold til arbejdet med de indsatte, siger hun.

For tre år siden viste en undersøgelse om retsbevidsthed og kriminalitet fra Københavns Universitet, at flertallet af befolkningen i Grønland bakker op om det såkaldte gerningsmandsprincip.

LÆS OGSÅ Undersøgelse: Vi vil helst resocialisere forbrydere

Tre ud af fire grønlændere svarede i undersøgelsen, at de ville "hjælpe og støtte gerningsmanden, så han ikke begår kriminalitet igen."

Kun 15 procent svarede, at de vil "straffe gerningsmanden, så han kan mærke at samfundet tager afstand fra hans kriminalitet."