Krav til vigtige målinger i folkeskolen blev sløjfet
Se debatten om folkeskolen i bunden af artiklen.
Her i valgkampen har politikerne et stort fokus på folkeskolen.
For at politikerne kan forbedre resultaterne i skolen, skal de løbende måle på hvilke tiltag, der virker bedst, men på efterårssamlingen sløjfede et bredt flertal af alle partier i Inatsisartut et krav om at gøre netop det.
Folkeskolereformen - den gode skole - fra 2002 er aldrig blevet ført helt ud i livet - hensigten med loven bliver ikke efterlevet, konkluderede en omfattende evaluering af folkeskolen tilbage i 2015.
Mitdlarak Lennert beskæftiger sig med folkeskolen i sit ph.d. projekt, og hun fortæller, at hvis politikerne skal have mulighed for at følge udviklingen i folkeskolen og lave om på de ting, der ikke fungerer, så er det vigtigt, at der udføres såkaldte effektmålinger - hvilket Naalakkersuisut har haft ansvar for.
Svært at træffe beslutninger uden fakta
Nogle af de målinger er ikke blevet lavet, og begrundelsen var, at der ikke var ressourcer til at lave målingerne hos Uddannelsesstyrelsen.
Kravet om, at Naalakkersuisut skal lave effektmålinger eksisterer stadig, men otte punkter, der anviste præcist, hvad der skulle måles på, blev sløjfet.
- Det gør det jo lidt svært at træffe beslutninger baseret på viden, baseret på data, baseret på evalueringer der viser et billede af hvad virkeligheden er i klasseværelset, forklarer Mitdlarak Lennert, ph.d. studerende ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik.
LÆS OGSÅ Reform af folkeskolen udskyder løsning af problemerne
Beslutningen ærgrer Lennert, da hun mener, at politikerne ikke behøver at rejse verden rundt for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan forbedres. Der nemlig mange velfungerende skoler her i landet, som man kan lære af:
- Jeg synes grundlæggende, man bør tage udgangspunkt i de skoler, der klarer sig godt i Grønland, for der er mange. Der er også mange gode skoler og der er mange gode lærerer. Hvorfor tager vi ikke udgangspunkt i, hvad de kan, i den kontekst de befinder sig i, siger Mitdlarak Lennert, ph.d. studerende ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik
Lovændringen, der indeholdt flere ændringer, som vedrører folkeskolen, blev vedtaget af et bredt flertal af alle partier i Inatsisartut.
Nedenfor ses beskrivelsen i ændringen af den paragraf, der tidligere stillede konkrete krav til, hvad Naalakkersuisut skulle måle på. Til venstre ses den oprindelige paragraf med otte tilhørende punkter. Til højre ses den nye paragraf, der er stort set enslydende, men de otte punkter er fjernet.
I bemærkningerne til forslaget fremgår det blandt andet om ændringen:
Og under de økonomiske konsekvenser
- Udvalget finder det utilfredsstillende og stærkt kritisabelt, at Naalakkersuisut er vidende om, at Naalakkersuisut ikke varetager opgaver pålagt gennem lov.
Her kan du se hele debatten om folkeskolen:
