- Historisk set har man haft den arbejdsmåde, at man siden 80erne, hvor man hjemtog området. Så har man lavet den ene store reform efter den anden. Så går der cirka ti år, så finder man ud; Nå, det her gik ikke så godt - så laver vi en ny reform, siger Mitdlarak Lennert.

Adjunkt: Reform af folkeskolen udskyder løsning af problemerne

Politikerne har forsømt at bruge en tre år gammel omfattende evaluering til at forbedre folkeskolen - i stedet satser politikerne på en helt ny reform. Og det er at gentage historiens fejl, mener adjunkt ved Ilisimatusarfik.

Igen og igen peges der på folkeskolen, som det vigtigste sted at sætte ind for at skabe velstand og fremgang i det grønlandske samfund.

I 2015 fik folkeskolen kritik i en omfattende evaluering, og det er nu tre år siden, men politikerne har ikke brugt evalueringen til at forbedre forholdene i folkeskolen, mener en ph.d. studerende, der beskæftiger sig med området:

LÆS OGSÅ Evaluering finder mange fejl ved folkeskolen

- Det er meget svært at se, også når man ser på den uddannelsesreform, de er ved at lave, så går den meget ud på organisatoriske ændringer. Samle Majoriaq og folkeskolen, så der bliver færre overgange. Det er der også brug for, men evalueringen, syntes jeg, pegede på nogle andre ting, siger Mitdlarak Lennert, adjunkt og ph.d. studerende ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik.

Historien gentager sig

16. april kan du høre mere om, hvad politikerne vil gøre for folkeskolen, når politikerne mødes til valgdebat.

Debatten sendes direkte på KNR-TV kl. 19.30 på grønlandsk og kl. 21.00 på dansk.

Lennert arbejder med folkeskolen i sit studie, og hun synes, det er ærgerligt, at politikerne ikke har brugt evalueringen fra 2015 noget mere til at gøre folkeskolen bedre. I stedet har politikerne sat gang i arbejdet med en ny reform af folkeskolen, og det er en klassisk fejltagelse, forklarer hun:

- Historisk set har man haft den arbejdsmåde, at man siden 80erne, hvor man hjemtog området. Så har man lavet den ene store reform efter den anden. Så går der cirka ti år, så finder man ud; Nå, det her gik ikke så godt - så laver vi en ny reform, siger Mitdlarak Lennert .

Det skriver Økonomisk Råd blandt andet om den planlagt reform af folkeskolen:

I finanslovsforslaget lægges der op til, at væsentlige beslutninger skal afvente en reform for at få et mere sammenhængende uddannelsessystem. Det forberedende arbejde vil tidligst være færdigt i 2019 og dermed formodentlig først lede til politiske beslutninger i 2020 eller 2021. Dette er en meget lang horisont i forhold til velkendte og meget væsentlige problemstillinger, ikke mindst i folkeskolen. Omkostningen ved en sådan langstrakt proces er, at flere ungdomsårgange tabes igennem uddannelsessystemet.

Kilde: Økonomisk Råds rapport: Grønlands Økonomi 2017

Lennert: Implementeringen er den vigtigste del

Én af de overordnede konklusioner i evalueringen fra 2015 var netop, at lovgivningen om Den Gode Skole -  Atuarfitsialak - var hensigtsmæssig, men lovgivningen blev ikke fulgt. Politikerne har altså ikke formået nok på at få deres ellers gode lovgivning til at virke ude på skolerne:

- Der er ikke tydelige indikationer på, at man har brugt kræfter på implementeringsdelen, som jo er den allervigtigste del i en reform proces, siger Mitdlarak Lennert .

Også Økonomisk Råd kritiserer i deres seneste rapport, at politikerne afventer en ny reform af folkeskolen fremfor at løse velkendte problemer.

Kommentarer