KNAPK: 50/50 vil være mere fornuftig for samfundet

Kystnære rejefiskere kan sagtens fiske halvdelen af den samlede rejekvote på 60.000 tons, som Naturinstituttet har foreslået der skal være fra næste år, hvis den kommende Naalakkersuisut beslutter at dele kvoten ligeligt mellem udenskærs -og indenskærs rejefiskere.
17. november 2014 17:59

Det siger formanden for Fanger og Fisker organisationen, KNAPK Henrik Sandgreen efter han i valgdebatten i KNR i fredags foreslog, at kvotefordelingen for rejer skal deles ligeligt mellem udenskærs -og indenskærs rejefiskere.

 

- I dag deler to store fiskerivirksomheder 70 procent af hele den samlede kvotefordelingen. Dette er ikke sundt for samfundet som helhed. Hvis kystnære rejefiskere skal bestå i fremtiden må fordelingen ændres med det samme. Sagde altså Henrik Sandgreen under valgdebatten i fredag til KNR.

Læs også KNAPK vil fiske lige mange rejer inden- og udenskærs

Han foreslår, at rejekvoten skal deles ligeligt 50/50 mellem udenskærs -og indenskærs rejefiskere. Henrik Sandgreen siger i dag til radioavisen, at kystnære rejefiskere sagtens kan fiske halvdelen af den samlede kvote, også selvom fiskerne i dag ikke opfisker hele den mindre kvote de har.

 

- Det bliver ikke noget problem at fiske halvdelen af kvoten, fordi kystnære fiskere som regel opfisker deres egen kvote i løbet af meget kort tid, siger fiskernes formand.

 

Indtil i år tildeltes en rejekvote på 85.000 tons, hvor udenskærs fiskerne tildeltes 57 procent af den samlede kvote, mens indenskærs fiskere kun tildeles 43 procent.

Læs også Partii Naleraq og Inuit Ataqatigiit: Opret en kvotebank

Naturinstitutet har anbefalet, at hele den samlede rejefiskerflåde fra næste år kun tildeles en kvote på i alt 60.000 tons.

 

Fisker -og fanger organisationen KNAPK, er godt klar over, at de kystnære fiskere tidligere har haft svært ved at fiske hele deres kvote på 43 procent af den samlede kvote. Men formanden Henrik Sandgreen er ikke i tvivl om, at det nu kan lade sig gøre når kvoten der skal fiskes kun bliver på 30.000 tons.

 

- Grunden til at kvoten før i tiden ikke bliver fisket op er, at store selskaber har opkøbt kvoter fra indenskærs kvoten. Før i tiden var der hele 120.000 tons rejer til hele den grønlandske rejefiskerflåde, som blev reduceret til 85.000 tons, hvor den sidste anbefaling fra næste år bliver kun på 60.000 tons. Slutter formanden for KNAPK, Henrik Sandgreen.

Læs også Se eller gense valgdebatten om fiskeri

Grønlands Fiskerilicenskontrol siger til KNR, at der er 24 skibe der fisker i den kystnære farvand og har fisket i alt 34.000 tons rejer i år. Fiskerilicenkontrolen fortæller også, at der er flyttet 5.000 tons rejer til kystnærefiskeri fra den havgående fiskeri i år.