Kielsen om hjælp til Tasiilaq: Siumut bøjede sig for ikke at komme i mindretal

Siumut ved endnu ikke, hvilken form for hjælp, Danmarks skal bidrage med til børn i blandt andet Tasiilaq. Støttepartiet Demorkaterne foreslår socialrådgivere, psykologer og psykoterapeuter.
Ifølge formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) skiftede partiet holdning til yderligere hjælp fra Danmark, fordi det er blevet presset til det. Arkivfoto Foto © : KNR
27. maj 2019 19:23

Mandag eftermiddag blev seksuelle overgreb på børn diskuteret længe i Inatsisartut. For Naalakkersuisut har bøjet sig for et politisk flertal, der kræver, at Naalakkersuisut skal bede om mere dansk hjælp til børnene i Tasiilaq og resten af Grønland. 

Bag det politiske flertal står oppositionen og støttepartiet Demokraterne. 

Men Martha Abelsen, der er naalakkersuisoq for sociale anliggender (S), har ind til i dag afvist at række hånden mere ud mod Danmark for at bede om mere hjælp til det sociale område lige nu. Men i dag kom det så frem, at Naalakkersuisut alligevel tilslutter sig forslaget.   

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut bøjer sig: Vi beder Danmark om mere hjælp til børn i Tasiilaq

 

Sagen kort
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Martha Abelsen, men formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) fortæller KNR, hvorfor partiet har skiftet holdning. Det blev nemlig presset til det. 

- Partierne, der danner et flertal i Inatisartut, stillede et beslutningsforlag, og det betyder, Naalakkersuisut ville komme i mindretal, siger han. 

Hvad den danske hjælp præcis skal indeholde, vides ikke endnu, fortæller han.

- Det er ikke kommet frem, præcis hvilken hjælp vi skal bede om. Derfor venter vi på at høre fra debatten i salen, hvad det præcist er, at Inatsisartut ønsker, Nalakkersuisut skal gøre, siger han.  

Debatten er eksploderet 

Kritikken af det sociale område eksploderede endnu en gang, efter at DR viste dokumentaren ”Byen hvor børnene forsvinder” om de massive sociale problemer i Tasiilaq.  

Med det samme begyndte oppositionen og Demokraterne at kræve, at der skal komme mere hjælp til Grønland fra Danmark. Derfor er det også en tilfreds Randi Vestergaard fra Demokraterne, der i dag har modtaget nyheden om, at Naalakkersuisut alligevel vil tage mod hjælp fra staten til de store sociale problemer med seksuelt misbrugte børn og selvmord i Tasiilaq og i resten af landet. 

LÆS OGSÅ Kim Kielsens sekretær i opråb mod overgreb: Siger op i video på Facebook

 

Overgreb i Tasiilaq

I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.

Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.

Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.

Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

- Vi takker for, at Naalakkersuisut er vendt rundt i denne sag, og åbner op for at bede om hjælp, siger Randi Vestergaard til KNR. 

Ja tak til psykologer socialrådgivere 

Demokraterne er til gengæld mere klare i mælet om, hvilken form for hjælp de ønsker sig fra Danmark.

-  Der er brug for enhver form for hjælp fra uddannede mennesker. Det kan for eksempel være socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter og lignende. De skal naturligvis have sproglig- og kulturel viden, men der må kunne findes en løsning på det, siger Randi Vestergaard. 

- Mange vil takke for hjælpen, også selvom fagpersonerne kommer fra Danmark. 

Hun peger på, at også strengere straffe til seksualforbrydere kan være en mulighed.

- Foranstaltningerne i kriminalloven bør være strengere, og så må vi i øvrigt prioritere behandlingen af ofrene. Det kan ikke være rigtigt, at børn, der er krænket, skal kunne møde krænkeren på gaden, selvom denne er dømt. Der må ske drastiske ændringer.