Jørn Skov Nielsens karrierehop møder kritik
Mineselskabet Greenland Minerals offentliggjorde i sidste uge et opsigtsvækkende jobskifte.
Selskabet prøver at få godkendt et mineprojekt om at udvinde sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit i Sydgrønland. Og nu har Greenland Minerals kapret en af Selvstyrets mest indflydelsesrige embedsmænd på råstofområdet - Jørn Skov Nielsen - som ny direktør.
Og ansættelsen af Jørn Skov Nielsen er både utrolig vigtig og strategisk for mineselskabet.
Det vurderer projektchef emeritus ved Ilisimatusarfik Birger Poppel, der blandt andet har forsket på området for mineraludvinding.
- De får en person, der kender alle procedurer, processer og spilleregler i Selvstyret med råstofforvaltningen - og i øvrigt en lang række andre områder. Og så kender han også alle de politikere og embedsmænd, som arbejder med sagen, så det er en utroligt vigtig, strategisk ansættelse, siger Birger Poppel.
LÆS OGSÅ Tidligere departementschef får direktørstilling i Greenland Minerals
Ansættelsen af Jørn Skov Nielsen vækker bekymring hos foreningen Urani Naamik, der kæmper imod en godkendelse af Greenland Minerals' mineprojekt ved Kuannersuit.
- Vi synes, det er skræmmende, men desværre er det ikke enestående. Så længe ansættelsesreglerne er sådan, vil vi nok kunne regne med, at der igen og igen vil ske lignende situationer, hvor enkelte har åben mulighed for at søge job i hvilket som helst selskab, siger Mariane Paviasen, der er formand for Urani Naamik.
Bekymringen deles af projektchef emeritus Birger Poppel, der mener, at Selvstyret har forsømt at gøre noget ved problemet.
- Det er bekymrende med den indsigt, de har, og Selvstyret har haft mulighed for at gennemføre nogle regler på området, og der mener jeg i den grad, at man har sovet i timen, siger Birger Poppel.
Jørn Skov Nielsen har blandt andet været en af de helt centrale embedsmænd, da råstofloven blev lavet i 2009, og han var departementschef, da nultolerancen over for uranudvinding i Grønland blev ophævet i 2013.
Fra det offentlige til det private
Transparency Greenland vil ikke udtale sig om den konkrete sag med Jørn Skov Nielsen, men siger generelt, at embedsmænd er underlagt tavshedspligt og ikke må videregive fortrolige oplysninger.
LÆS OGSÅ Syreanlæg og dæmning med radioaktivt affald: Mineselskab mangler svar på 19 miljøspørgsmål
Det kan dog være svært at undgå i praksis, når personer skifter direkte fra det offentlige til det private.
En mulighed kan være en såkaldt karensperiode for offentligt ansatte på to år - altså at politikere og embedsmænd ikke kan få arbejde i det private på det område, man har varetaget for det offentlige.
- Hvis vi i Grønland ønsker at begrænse muligheden for, at man skal kunne gå fra en topembedsmandsstilling til toppen af et privat selskab fra den ene dag til den anden, så skal der indføres regler, så vi mindsker muligheden for en interessekonflikt, siger formand for Transparency Greenland Birita í Dali og fortsætter:
- Men det vil typisk koste en kompensation til embedsmanden at indskrænke personens ret til at vælge frit i en periode, men det er en mulighed, som Selvstyret kan overveje.
Mineselskab vil ikke svare på spørgsmål
KNR har forsøgt at få et interview med Jørn Skov Nielsen, men det har Greenland Minerals sat en stopper for.
Mineselskabets øverste direktør, John Mair, skriver i en mail fra Australien, at Jørn Skov Nielsen ikke skal svare på spørgsmål, fordi han er ny i selskabet, og Greenland Minerals vil ikke svare på spørgsmål om enkelte ansatte i offentligheden.
Direktøren skriver, at selskabet er "åben for dialog med Selvstyret og andre parter", men det gælder altså ikke offentligheden i forhold til spørgsmål om Jørn Skov Nielsens nye direktørrolle.
KNR vil blandt andet have svar på, hvordan Jørn Skov Nielsen vil overholde sin tavshedspligt fra tiden i Selvstyret, når han varetager sit nye arbejde som direktør for et mineselskab, der kan drage fordel af fortrolige informationer.
