Josephine Fock bliver ny forperson for Alternativet

Josephine Fock er ny forperson for partiet Alternativet i Danmark. Det står klart efter et kampvalg mellem seks kandidater til posten.
54-årige Josephine Fock var en af stifterne af Alternativet i 2013 og sad i Folketinget for partiet i seneste valgperiode. Foto © : Ritzau Scanpix
03. februar 2020 11:46

Det blev afgjort på en afstemning blandt partiets medlemmer lørdag. Hun overtager posten som forperson efter Uffe Elbæk.

54-årige Josephine Fock var en af stifterne af Alternativet i 2013 og sad i Folketinget for partiet i seneste valgperiode.

Hun genopstillede dog ikke ved folketinsgvalget sidste år, og Alternativet er derfor nu det eneste parti på Christiansborg, som ikke har en leder med en plads i Folketinget.

LÆS OGSÅ Alternativ-forslag får hård medfart

Fock har erklæret, at hun ønsker et tættere samarbejde med statsminister Mette Frederiksen (S).

Valget af Josephine Fock skete efter tre afstemningsrunder, hvor hun vandt dem alle.

Mandag har to af Alternativet topfigurer dog valgt at trække sig efter valget af Josephine Fock.

Rasmus Nordqvist, som også stillede op til posten som forperson, trækker sig som partiets politiske ordfører, mens Leila Stockmarr trækker sig som talsperson for hovedbestyrelsen i Alternativet.