Jens-Frederik Nielsen om prisstigninger: - Vi ønsker at gøre noget
Det har været et hårdt år. Ikke blot for landets økonomi, men også for den helt almindelige grønlænders pengepung.
De i forvejen høje fødevarepriser er steget. Brændstofpriserne steg i maj med op til 20 procent. Nukissiorfiit hæver elpriserne med syv procentpoint hvert år de næste tre år.
I juli viste det sig, at landskassen fik et underskud for 2024 på 347 millioner kroner.
Nu viser helt nye tal fra naalakkersuisut, at de forventer et underskud på 384 millioner kroner for 2025; tre gange højere end forventet.
I mere end et årti har Økonomisk Råd ellers advaret politikerne om, at de blev nødt til at sætte en ny økonomisk retning samt spare flere penge op.
Til valget vandt Demokraatit stort; blandt andet med løftet om, at det ikke skal blive dyrere at være grønlænder.
KNR har mødt partiets formand og formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) for at spørge ind til, hvad naalakkersuisut har tænkt sig at gøre.
- Vi har en økonomi, der har haft det bedre. Vi har nogle strukturelle udfordringer, som vi ikke selv er herre over. Dem kæmper vi med, siger han.
- Jeg synes, vi har formået at tage nogle nødvendige beslutninger, selvom de gør ondt. Men vi har modet.
Prisstigninger
Uanset hvem der havde vundet valget, ville det nye naalakkersuisut være kommet til at stå med de stor økonomiske udfordringer.
I Jens-Frederik Nielsens første interview med KNR som formand forsikrede han, at der vil komme reformer, som kan gøre ondt på kort sigt. Men på længere sigt vil det være til befolkningens bedste, sagde han dengang.
- Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at gøre levevilkårene billigere for vores befolkning. Priserne i dagligvarerforretningerne er noget, der rammer alle, siger han i dette interview.
- Men vi kommer ikke udenom, at der er nogle faktorer, der gør, at det er priser, vi har svært ved at styre.
Hører jeg dig sige, at man ikke kan gøre noget?
- Vi ønsker at gøre noget. Vi ønsker at arbejde for, at det skal være billigere at leve i Grønland, svarer Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:
- Der er nogle mekanismer, man vil kunne se på, men det er ikke lige et greb fra en lomme. Det er mere kompliceret.
Hvad kan vælgerne have til udsigt, at der bliver gjort?
- Vi vil jo arbejde for, at det bliver billigere at leve. Jeg ved godt, at mange pile peger den modsatte retning, siger han.
- Vi har nogle fragtpriser, der er steget de senere år, som gør forudsætningerne sværere for at sænke priserne på dagligvarer.
- Vi skal se på, om vi kan vende den udvikling. Der skal vi tage nogle nødvendige beslutninger. Det har vi gjort, men der skal selvfølgelig gøres meget mere.
Valgløfter
Da Demokraatit gik til valg, var det blandt andet med ambitionen om at ændre fiskeriloven, den obligatoriske pension og få styr på økonomien - også for den enkelte grønlænder.
Kritikere vil sige, at du har brudt dine valgløfter. Anerkender du, at der ikke er et flertal i koalitionen for at gennemføre dine valgløfter; også når det gælder økonomien?
- Jeg har ikke glemt mine valgløfter, svarer Jens-Frederik Nielsen.
- Men nu sidder jeg i en naalakkersuisut, hvor vi skal kunne danne et flertal på minimum 16. Det kræver, at man tager ansvar og indgår i nogle forlig og nogle kompromisser, som er svære.
Jens-Frederik Nielsen fortæller, at naalakkersuisut har taget et 'ekstraordinært stort ansvar med landets finanser'.
Her fremhæver han, at de med den kommende finanslov vil spare 600 millioner kroner i det offentlige; men også at de har hævet indenskærskvoten.
- Og når det kommer til obligatorisk pension, har vi sikret, at folk ikke har en forhøjet skatteprocent, når året skifter, siger han.
Før valget sad I i oppositionen med Atassut og Naleraq. De ville også have en anden økonomisk retning. Demokraatit og Naleraq fik tilsammen 18 mandater. Hvorfor ikke gå sammen med dem og netop sætte den her nye retning?
- Jeg kan ikke konkret gå ind i, hvad regeringsforhandlingerne handlede om, men da forhandlingerne var slut, var det helt åbenlyst, at de der kunne samarbejde om at danne regering, det er dem der sidder i naalakkersuisut nu, svarer formanden for naalakkersuisut.
Gammel vin på nye flasker
Múte B. Egede (IA), tidligere formand for naalakkersuisut, er nu naalakkersuisoq for Finanser- og Skatter; en rolle han overtog fra Erik Jensen (S), som i dag er formand for udvalget med samme navn.
Hvad har du at sige til beskyldninger om, at I har videreført den tidligere koalitions økonomiske politik?
- Det er jeg ikke enig i, svarer Jens-Frederik Nielsen.
- Jeg synes, vi alle har overtaget en økonomisk situation, som er ekstraordinær. Vi har taget et ekstraordinært stort ansvar og store indrømmelser på de offentlige finanser for at prøve at løse det, siger han.
- Målet er stadig det samme. Vi skal stadig have en stærk økonomi, hvor regningen ikke havner hos vores efterkommere. På den vej vil der være beslutninger, som gør ondt. Dem bliver vi simpelthen nødt til at tage, fordi vi har ansvaret for, at det her samfund skal køre rundt.
Hvordan kan man se i koalitionen, at det er Demokraatit, der har styringen nu?
- Det er en koalition, der driver ansvarlig politik, svarer han.
- Jeg er partiformand for Demokraatit, men min opgave er at være formand for naalakkersuisut. Så jeg arbejder ud fra, at vores regering skal have nogle gode forudsætninger at drive det her land ud fra. Det er det, jeg gør med de samarbejdspartnere, vi har.
Optimisme for 2026
Når snakken falder på, hvad borgerne kan se frem til i 2026, gentager Jens-Frederik Nielsen flere gange, at han er optimistisk.
- Jeg tror, at det vi skal se frem til er et 2026 med muligheder for ret stor udvikling. Vi har nogle spirende sektorer, der er på vej frem, siger han.
Her nævner han særligt fiskeriet, og hvordan - selvom fiskeriet på nogle områder har det svært - der er kommet gode priser på andre arter.
- Og så har vi et samarbejde med udlandet, som skaber potentiale.
Det samarbejde, Jens-Frederik Nielsen konkret nævner, er rammeaftalen med Danmark til 1,6 milliarder kroner til blandt andet en dybvandshavn i Qaqortoq og en lufthavn i Ittoqqortoormiit.
- Vi har også et samarbejde med EU, der skaber store muligheder, og dem skal vi have udnyttet, afslutter formanden for naalakkersuisut.
