Elevhjemsleder i Qaanaaq: Jeg kan ikke forestille mig at hjemsende en elev

I Ilulissat sender de elever hjem til bygderne, hvis de ikke kan følge med i deres skolegang. Men længere nordpå er arbejdsgangen en anden.
Foto © : Hedvig Fisker
24. januar 2024 07:46
Versionist Najâraq Egede

14-årige Ivinnguaq Jensen fra Saqqaq blev sendt hjem fra elevhjemmet Ilulissat uden, at der var lavet en handleplan for ham. Det fortalte KNR før jul. Sidenhen har vi kontaktet andre elevhjem for at undersøge, hvordan de løser en akut situation.

KNR har talt med Ane S. Hansen, chef for forvaltningen for udvikling i Avannaata Kommunia. Hun forklarede, at der ikke er forskel på behandlingen af bygdeelever på de forskellige elevhjem i kommunens byer.

Men en samtale med lederen for elevhjemmet i Qaanaaq har vist, at der faktisk er forskellige arbejdsformer i mindst to af byerne.

Lovgivning om folkeskolen og ophold på elevhjem

Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om folkeskolen

Undervisningspligt

§ 29.  Ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i landet i mindst 6 måneder, er undervisningspligtig efter reglerne i §§ 30-31.

Selvstyrets bekendtgørelse om ophold på elevhjem

§ 2.  Ophold på elevhjem skal tilbydes elever på 9. og 10. klassetrin, der i deres hjemby eller bygd ikke kan tilbydes en skolegang i henhold til Inatsisartutloven om folkeskolen. Ved hjemby eller bygd forstås den by eller bygd, hvor elevens aktuelle skolegang foregår.

§ 24. Stk. 2. Hvis elevhjemsopholdet afbrydes, skal kommunalbestyrelsen gennem socialfaglige foranstaltninger, herunder anbringelse i plejefamilie, påse, at eleven fortsat får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 3.  I forbindelse med afbrydelse af elevhjemsopholdet skal visitationsenheden udarbejde en handleplan med stillingtagen til, hvordan undervisningsforpligtelsen fortsat varetages.

Der er undervisningspligt på ti år i Grønland. Derfor er det utænkeligt for elevhjemsleder Mads-Ole Kristiansen at sende en elev hjem i utide. 

- Jeg har svært ved at tænke på at skulle hjemsende en elev. Vi er her ikke for at medvirke til at lave rav i unge personers liv, siger han og fortsætter:

- Formålet er at skabe et hjem i byen for de elever, som ikke har mulighed for at afslutte deres folkeskole, der hvor de kommer fra. Derfor er hjemsendelse langt fra min tankegang, siger Mads-Ole Kristiansen. 

Ikke nødvendigt med hjemsendelse

I Selvstyrets bekendtgørelse om ophold på elevhjem står, at hvis en elev har problemer med at følge med i undervisningen eller har overtrådt reglerne, skal eleven vejledes af hjemmets personale og en støtteperson.

Alligevel sendte elevhjemmet i Ilulissat 14-årige Ivinnguaq Jensen hjem til sin bygd Saqqaq i september uden en handleplan. Det skete, fordi han udeblev fra undervisningen. 

Selvom lignende regelbrud kan opstå på elevhjemmet i Qaanaaq - og det i sidste ende kan resultere i en hjemsendelse - gør personalet, hvad de kan for de problemramte børn.

De prøver sammen med forældrene at føre barnet tilbage på rette vej og undgår derfor hjemsendelser, siger Mads-Ole Kristiansen.

- Når der opstår problemer, ringer jeg til forældrene med det samme, på hvilket som helt tidspunkt i døgnet. De ved allerede, at vi kan kontakte dem til hver en tid, så det er nemt at bibeholde kontakten til forældrene, siger han.

Mads-Ole Kristiansen har arbejdet som elevhjemsleder i Qaanaaq siden 2021. Han har endnu ikke hjemsendt elever på grund af problemer.

Forebyggende aktiviteter

For at forebygge ballade med børnene på elevhjemmet i Qaanaaq får de hver måned besøg af byens ældre borgere, som fortæller om deres erfaringer. Og det er noget, de unge er meget glade for, fortæller lederen.

- En søndag i hver måned forpligter vi os alle til at holde fjernsyn og mobiler slukkede, for så er det fortælletid. Vi får besøg af ældre til stor glæde for eleverne, siger Mads-Ole Kristiansen.

Udover fortælledagen bliver alle børnene sat til at lære at lave daglige opgaver i hjemmet, inde som ude.

- De udendørs opgaver giver vi normalt til drengene, som for eksempel at fodre elevhjemmets slædehunde, passe hundene og andet, som normalt er mændenes udendørs arbejde. Pigerne laver husholdningsarbejde, håndarbejde og diverse spil, siger han.

Den, der følger reglerne, har intet at frygte

Mads-Ole Kristiansen plejer at sige til eleverne, at hvis man følger reglerne, har man intet at være bange for.

- Og når de indser det, begynder de at hvile i sig selv og åbne op. Jeg mærker, at vores fremgangsmåde hjælper mærkbart.

 Vi har prøvet at kontakte skoledirektøren i Avannaata Kommunia for en kommentar, men han har ikke villet medvirke.