Det Sociale Ankenævn har siden starten af 2022 behandlet seks sager fra Kommune Kujalleq, hvor forældre har klaget over, at kommunen har tvangsanbragt deres børn.

Derudover er én klage blevet afvist.

Det viser en aktindsigt, som KNR har fået.

Ud af de seks sager har ankenævnet en enkelt gang været helt uenig med kommunen og ændret afgørelsen. I fire sager er der fundet så store fejl i sagsbehandlingen, at sagen hjemvises og kommunen skal behandle den på ny. Ifølge Det Sociale Ankenævn er afgørelserne i de fire sager nemlig ”meget mangelfulde”, og kommunen har ikke godt nok begrundet, hvorfor børnene skulle tvangsanbringes.

Alligevel ser Stine Egede (IA), borgmester i Kommune Kujalleq, dog lidt anderledes på det.

- Jeg er tilfreds med, at én sag ud af de syv klager er ændret. Resten er ikke ændret, siger borgmesteren.

Det er dog ikke fejl i den lette ende, som kommunen har lavet i de fire sager, der skal genbehandles.

I flere sager har Kommune Kujalleq ikke inddraget faren i sagen eller meddelt ham om afgørelsen, og her har ankenævnet vurderet, at der er begået ”væsentlige sagsbehandlingsfejl”.

Kommunen har i en sag begrundet en tvangsanbringelse med en underretning om vold, som man har modtaget, men underretningen er ikke uddybet i afgørelsen. Flere gange har Kommune Kujalleq heller ikke begrundet, hvorfor de vurderer, at børn skulle akut tvangsanbringes.

Lovkrav

Stine Egede er positiv stemt overfor antallet af klager, fordi det ifølge hende er et lille tal i forhold til det samlede antal tvangsanbringelser.

- Set i bakspejlet hvor svært det har været at skaffe uddannet personale i socialområdet, tager jeg hatten af for, at personalet har gjort det så godt indtil nu.

- De fire sager, der bliver hjemvist, er i mine øjne ikke fordi, det er gjort forkert, men det er afgørelserne, der ikke er begrundet godt nok. Jeg er tilfreds med tallene, det må jeg sige, siger Stine Egede til KNR.

Det er dog direkte imod lovgivningen, når kommunen ikke begrunder en tvangsfjernelse, da der er krav om skriftlighed. Et lovkrav der er til, blandt andet for at forældrene kan se sort på hvidt, hvorfor deres børn er blevet taget fra dem.

Borgmesterens udtalelse står samtidig også i skarp kontrast til ombudsmandens årsberetning fra 2022. Her udtaler ombudsmanden, at kommunerne ikke reagerer, som de skal, når sager hjemvises fra ankenævnet.

"Det er mit indtryk, at kommunerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at Det Sociale Ankenævn ved en hjemvisning ophæver kommunens tidligere afgørelse, og at borgerne dermed står uden en afgørelse," lyder det i beretningen.

Ser det ikke som fejl

Problemerne med manglende skriftlighed og begrundelser er heller ikke nyt i Kommune Kujalleq.

I 2021 udsendte ombudsmanden en beretning, der blandt andet fortæller om store udfordringer i kommunerne på anbringelsesområdet.

"Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at de politisk ansvarlige i de enkelte kommunalbestyrelser måske ikke har tilstrækkelige forståelse for, hvor udfordrede forvaltningerne er," skriver ombudsmanden i sin beretning.

Ombudsmanden har desuden efter kommunalvalget i 2021 skrevet til alle landets borgmestre, inklusive Stine Egede, om problemer i sagsbehandlingen.

Stine Egede fortæller, at hun er bevidst om, at kommunen er presset på mandskab. Det gælder både på antallet af sagsbehandlere og antallet af uddannede socialrådgivere.

Men til trods for ankenævnet vurderinger, er hun ikke overbevist om, at der er begået reelle fejl i de fire sager, som kommunen skal genbehandle.

- Når man mangler personale, så sker der fejl. Jeg vil ikke se det som fejl, at sagerne er sendt tilbage til kommunen for at gøre afgørelserne tydeligere, siger Stine Egede.

Hun finder det dog beklageligt, at der er afgørelser, hvor grundlaget ikke er beskrevet godt nok.

- Jeg er ked af, at begrundelser ikke er grundige. Det er jeg oprigtig ked af for barnet og forældrene. Det vil jeg understrege, lyder det fra borgmesteren.

Flere socialrådgivere

Det har da også været en presset socialforvaltning, lyder det fra Stine Egede. Man har i lang tid manglet personale og uddannede socialrådgivere til at lave sagsbehandling. Men det er ifølge borgmesteren ikke i lige så høj grad tilfældet siden efteråret i 2022.

- Der er indberetninger om børn, der mistrives. Og så sker det desværre, at man er nødt til at handle her og nu, og måske ikke har fordybet sig i forhold til den skriftlige del af sagsbehandlingen. Det har været vores store svaghed. Nu har vi hentet en masse folk udefra, siger hun.

Ifølge Stine Egede skulle sagsbehandlerne fremover få bedre mulighed for at lære af deres fejl gennem nye tiltag i kommunen.

Alligevel vil hun dog ikke garantere, at der kommer færre fejl ved tvangsanbringelser i fremtiden.

- Jeg kan jo kun håbe. Jeg ved, at alle gør deres bedste. Selv den socialrådgiver, som ikke har skrevet afgørelsen tydeligt nok, gør sit bedste, siger Stine Egede.

- Der, hvor der er mennesker, vil der altid ske fejl.

Når man læser de her tal, kan man jo tænke, om der er børn, som er fjernet på et forkert grundlag. Kan du udelukke det?

- Når jeg ikke kender sagerne, kan jeg slet ikke udtale mig om det.

Men stoler du så nok på din forvaltning til at kunne sige, at du ikke regner med, at de har anbragt på et forkert grundlag?

- Det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg tør ikke udtale mig om noget, som jeg kan få tilbage igen om fire uger. Men selvfølgelig stoler jeg på min forvaltning og personalet, siger borgmester Stine Egede.