På kommoden i 18-årige Ivana Nikoline Brønlunds hjem i Hedehusene står et indrammet scanningsbillede af hendes datters ansigt. Det er fra den sidste scanning med datteren Aviaja-Luuna, der kom til verden for snart en måned siden. Rundt om fotografiet har Ivana Nikoline Brønlund lagt tre hjemmelavede bamser.

Men datteren selv fik Ivana Nikoline Brønlund ikke med hjem. For en time efter fødslen den 11. august blev Aviaja-Luuna tvangsfjernet.

- Det var verdens bedste time. Fuldstændig ubeskriveligt og fantastisk at møde min datter for første gang. Jeg prøvede virkelig at nyde den time, jeg havde med hende, men det var også virkelig svært, for jeg vidste, at uret tikkede, siger Ivana Nikoline Brønlund.

En måned før fødslen besluttede Høje-Taastrup Kommune, at datteren skulle tvangsanbringes. Det skete blandt andet på baggrund af de omstridte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) – tests, der bruges til at vurdere evnerne som forælder. 

Den sidste måned af graviditeten beskriver Ivana Nikoline Brønlund som et mareridt.

- Man kan nok ikke forberede sig på, hvordan det er at få taget sin datter fra sig. Det er noget af det værste. Man kan prøve at forholde sig til det, men...

Hun løber tør for ord, mens hendes mor, Gitte Brønlund, rejser sig og henter et lommetørklæde til datteren, der nu giver tårerne frit løb.

- Den 11. august var verdens bedste dag i mit liv, men det var også verdens værste dag, da de (kommunen, red.) tog min datter fra mig, konstaterer hun efter en stund.

Kan ikke genkende mig selv

Ivana Nikoline Brønlunds historie har fået stor opmærksomhed både her i landet og internationalt. På sin instagramprofil "aviajaluuna" med over 4000 følgere fortæller hun om tvangsanbringelsen og sin kamp om at få sin datter hjem. En sag, som Sermitsiaq og flere andre medier har beskrevet. 

I afgørelsen om tvangsanbringelsen, som KNR har set, lægger Høje-Taastrup Kommune vægt på, at Ivana Nikoline Brønlund er præget af mange års traumatiserende hændelser. Derfor vurderer kommunen, at der er stor risiko for, at hun ubevidst vil kunne udsætte datteren for omsorgssvigt.

En afgørelse, som Ivana Nikoline Brønlund selv er uenig i.

- Jeg kan slet ikke genkende mig selv. Når jeg ser på beskrivelserne af mig, tænker jeg, er det virkelig mig, der bliver talt om? De (kommunen, red.) får mig udstillet som en psykisk syg person og ser mig ikke som et helt menneske, siger hun.

Mimikfattig og følelseskold

Sagen har fået demonstrationer mod tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark til at blusse op på ny.

I maj trådte en ny lov nemlig i kraft i Danmark. Den forpligter kommunerne til at inddrage en særlig enhed i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn.

Det skete efter en årelang debat om brugen af de udskældte forældretests (FKU) på grønlandske familier. Flere parter - herunder Institut for Menneskerettigheder – har kritiseret, at testene ikke er tilpasset grønlandsk kultur og i værste fald kan føre til anbringelser på forkert grundlag.

Alligevel har Ivana Nikoline Brønlund været igennem en række tests som en del af en forældrekompetenceundersøgelse. Et forløb, der foregår over tre gange af tre timers varighed.

For selvom Ivana Nikoline Brønlund er født i Grønland og har grønlandsk baggrund, har kommunen vurderet, at hendes sag ikke er omfattet af den nye lov. Det skyldes, at hun er opvokset i Danmark.

En korrespondance mellem kommunen og VISO viser, at VISO heller ikke vurderer, at den særlige enhed skal ind over sagen. Korrespondancen fandt sted i januar 2025 - godt fem måneder før, at den nye lov trådte i kraft.

Af korrespondancen fremgår det, at kommunen informerede VISO om, at Ivana Nikoline Brønlund kom til Danmark, da hun var fire måneder gammel, og er opvokset i en adoptivfamilie. VISO antager, at hun er vokset op i en dansk familie med en dansk kultur. Det er på trods af, at adoptivforældrene også er fra Grønland, og Ivana Nikoline Brønlund er opvokset i et hjem med grønlandsk kultur.

Ivana Nikoline Brønlunds datter blev tvangsfjernet en time efter fødslen. På sin Instagramprofil opdaterer hun sine godt 4000 følgere om sagen. Foto © : Privatfoto

Ivana Nikoline Brønlund oplyser, at hun ikke selv er blevet kontaktet af VISO. Og det skuffer hende. For hun mener, at hun ville have haft bedre chance for at beholde sin datter, hvis den særlige enhed havde været inde over hendes sag.

- Der er stor forskel på dansk og grønlandsk kultur. I dokumenterne bliver jeg beskrevet som følelseskold og mimikfattig, når jeg taler om mine traumer fra barndommen. Men der er forskel på, hvordan man udtrykker sig i Danmark og Grønland.

- Samtidig er det meget normalt ikke at have en mimik og agere følelseskold for at passe på en selv, når man taler om noget så voldsomt og traumatiserende, siger hun.

Samvær hver 14. dag

Traumerne kommer sig af, at Ivana Nikoline Brønlund som barn blev seksuelt misbrugt af et nært familiemedlem. Det har ført til mange svære år. 

I dag bor hun med sin mor og bror i den fireværelseslejlighed i Hedehusene, hvor hun indtil to måneder før fødslen også gjorde klar til, at hendes datter skulle bo. I stedet har plejefamilien på opfordring fra Ivana Nikoline Brønlund hentet barnevognen, puslebordet, autostolen og kommoden, som hun havde købt til sin datter. 

En uge efter fødslen fik Ivana Nikoline Brønlund lov til at gense sin datter i to timer. Derudover har hun overvåget samvær med datteren i to timer hver 14. dag. 

- Jeg ved, at kommunen gerne vil gøre det bedste for mor og barn, men det, de har udsat mig og min datter for er endnu et kæmpe traume. Og jeg bliver aldrig okay. Det er noget, jeg skal lære at leve med, siger hun.

I sagsakterne fremgår det, at psykologen, som er inde over sagen, vurderer, at Ivana Nikoline Brønlund har et udviklingspotentiale, og at hun har rykket sig positivt.

Ivana Nikoline Brønlund fortsætter:

- At de så alligevel træffer den beslutning, synes jeg er så uretfærdigt. Det er umenneskeligt, at jeg ikke får en chance.

Vil kæmpe for at få sin datter hjem

Også Ivana Nikoline Brønlunds mor, Gitte Brønlund, er uforstående over for forløbet.

- Der er ingen tvivl om, at vi har følt os uretfærdigt behandlet og kigget forkert på, siger hun.

Ivana Brønlund (tv.) og Gitte Brønlund (th.) bor i en lejlighed sammen. Ivana Brønlund arbejder til daglig i en bager, og så passer hun børn. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Gitte Brønlund lægger ikke skjul på, at det har været nogle svære år for familien. Hun blev først klar over, at hendes datter havde været udsat for seksuelt misbrug, da Ivana Brønlund selv fortalte det i slutningen af 2022. Derefter har familien brugt flere år på at komme på rette vej igen.

Graviditeten med hendes barnebarn, Aviaja-Luuna, kom også som en overraskelse for familien, da den ikke var planlagt. Men de var klar til at tage vare på det nye familiemedlem, fortæller hun.

- Der er mange oplysninger om Ivana, hvor jeg også har siddet og tænkt, er det virkelig min datter, de skriver om? Det har været meget svært at forstå. Og så samtidig finde overskuddet til at modargumenterne for at søge retfærdighed er rigtig hårdt, siger Gitte Brønlund.

Hendes største ønske er, at barnebarnet kommer hjem til hendes datter.

Og selvom Ivana Nikoline Brønlund har svært ved at holde håbet oppe, har hun ladet bamserne blive på sengen til den dag, hendes datter kommer hjem.

- Jeg vil kæmpe med næb og klør dag og nat indtil, at hun kommer hjem, siger hun.

Socialminister: Dybt problematisk

I sidste måned beklagede Høje-Taastrup Kommune på deres hjemmeside, at de ikke kontaktede VISO igen, efter at den nye lov var trådt i kraft. KNR har forelagt historien for Høje-Taastrup Kommune, men det er ikke muligt for kommunen at kommentere på enkelte detaljer i sagen grundet tavshedspligt.

Anya Krogh Manghezi, direktør for børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune, kommenterer sagen skriftligt på kommunens hjemmeside, hvor der står:

- På baggrund af sagen og den rejste kritik har vi set nærmere på vores sagsbehandling. Vi vurderede, at vi udviste rettidig omhu ved at kontakte VISO allerede i januar, men vi må erkende, at vi burde have gentaget kontakten, da lovgrundlaget faldt endeligt på plads tre måneder efter d. 29. april 2025.

Der står fortsat, at kommunen er i kontakt med VISO om sagen. 

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, bad i sidste måned om en redegørelse af sagen fra Høje-Taastrup Kommune, som hun nu har modtaget.

- Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget. Der er lavet en alvorlig fejl, og jeg kan konstatere, at kommunen på den her baggrund har været samtlige sager igennem for at sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt i de her sager.

- Familier med grønlandsk baggrund skal kunne være trygge ved, at loven bliver overholdt. Jeg vil derfor endnu engang indskærpe reglerne over for alle landets kommuner og understrege på det kraftigste, at der ikke må bruges standardiserede test i anbringelsessager om familier med grønlandsk baggrund. 

- Jeg vil også bede VISO om at redegøre for, hvordan de har rådgivet kommunen i den konkrete sag. Jeg noterer mig i pressens omtale af sagen, at den er påklaget til Ankestyrelsen, skriver hun i et skriftligt svar til KNR.

KNR har også forelagt kritikken for VISO, men det har ikke været muligt at få en kommentar. Det skyldes, at VISO ikke udtaler sig om konkrete enkeltsager af hensyn til borgernes retssikkerhed og fortrolighed, skriver de i en mail.